Efter at have smagt denne pesto, er det bare ikke muligt at spise pesto fra glas mere. Det er stjernenemt at lave pesto selv, så her er opskriften:
Ingredienser:
- En pose mandler (80 gr) smuttede
- Parmesan - revet - ca. 100 gr. (må ikke komme fra pose)
- God olivenolie. Ca. 2 dl.
- 1 tsk salt
- I bakke ruccula
Blend det hele til det har en passende konsistens. Smag til med salt. Server på pasta, til brød eller salater.
Share/Save
Posted in Opskrifter, Årstider - Sommer.
Tagged with pesto.
Jeg synes, at min Mors torskesalat er rigtig dejlig, fordi den indeholder salat og æbler, som gør den frisk.
Fremgangsmåde:
Skyld fisken og kog den i vand med laurbærblade, allehånde, bouliontern og en citron skåret i 4 dele. Når vandet begynder at koge, fjernes gryden fra varmen. Lad den stå i ca. 10 min under låg. Når fisken er blevet kold fjernes ben og skind og kødet deles i små bider.
Hak salat, æbler og løg i tern og bland det sammen.
Læg skiftevis fisk og salatblanding i et fad - til sidst overhældes det hele med dressingen.
Dressingen, bland creme fraiche, mayonnaise, citron saft, salt, peber, hakket dil sammen. Jeg synes dressingen bliver meget tyk og derfor flyder den ikke så godt ned igennem salaten, det kan man rode bod på ved at lægge noget dressing ind midt i retten.
Pynt retten med halveret kogte æg, rejer og kaviar (rød farver ikke så meget af på dressingen)
Retten kan med fordel stå og trække i køleskabet med film over inden den bliver serveret.
Ingredienser:
- 500 g. torsk
- 1/2 iceberg salat
- 2 æbler
- 1 løg
- 1/2 l. creme fraiche 18 %
- mayonnaise
- 1 1/2 citron
- 1 pose rejer
- 4 æg - kogte
- 1 glas kaviar
- dild
- 2 laurbær blade
- 5 allehånde bær
- 1/2 bouillontern
- salt og peber
Share/Save
Posted in Jul, Nytår, Opskrifter, Påske, Salater, Årstider - Forår.
Tagged with fisk, forret, salat.
Pæretærte a la Lasse
Denne kage er en blanding af to forskellige opskrifter, pærerne er taget fra ”Det søde liv”, men det er ikke nødvendigt, man kan bruge dåsepærer. Jeg synes dog de bliver helt fantastiske og jeg kunne snildt spise dem som dessert bare med lidt is eller makroner til. Resten af kageopskriften fra ”Det søde liv” var ret omstændeligt, så i stedet har jeg fået en opskrift fra min kæreste Lasse som indeholder marcipan – og så kan det jo ikke gå galt!
Fremgangsmåde:
Pærer: Skræl, halver og fjern stilk og kernehus fra pærerne. Kog dem under låg med vand, sukker, citron, vaniljekorn (tag dem ud af stangen) og stang – jeg bruger ikke kardemomme, men de skal også i her. Efter ca. 15 min kan du stikke i pærerne, de skal være møre – gem pærerne i lagen indtil de skal bruges. Lagen smager i øvrigt også rigtigt godt!
Mørdej: Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet dej. Lad dejen hvilke i køleskab i ca. 1 time. Rul dejen ud og kom den i en smurt tærteform (ca. 22 cm), så dejen går helt op af siderne. Kom cremen i formen, skær hver pære i 4 stykker og tryk dem ned i cremen.
Creme: Riv marcipanen groft på et rivejern ned i flormelisen, så marcipanen ikke klupper sammen igen. Tilsæt blød smør og vend det sammenpiskede æg og piskefløde forsigtigt i cremen.
Bag kagen i ca. 40-45 min i en forvarmet oven på 200 grader
Ingredienser:
Til Pærer: 4 store pærer
½ vaniljestang
3 dl. Vand
150 g. sukker
½ citron
15 hele kardemommekapsler (valgfrit)
Til Mørdej: 150 g. hvedemel
100 g. smør
2 spsk. Flormelis
1. æggeblomme
1. spsk. Vand
Til Cremen 150 g. ren rå marcipan
100 g. flormelis
75 g. smør
1 æg
½ dl. piskefløde
Share/Save
Posted in Dessert.
Tagged with frugt, marcipan, Pære, tærte.
Endelig er det lykkes mig at bage nogle suveræne boller i den håbløse ovn, der er i sommerhuset. Følgende er altså en opskrift på langtidshævede boller, som de skal bages i en gammel ovn som bager ujævnt. Jeg ved ikke om det er fordi de er langtidshævede eller fordi der er gulerødder i, men bollerne er sprøde udenpå og let fugtige inden i.
Fremgangsmåde:
Dejen skal tilberedes aftenen før.
Jeg må krybe til korset og tilstå, at jeg blander gær med vand (se indlæg andetsteds - skal man røre gær i vand). Dernæst tilsættes en håndfuld revet gulerod, salt, hørfrø og mel indtil rette konsistens. Konsistensen skal være fugtig men ikke flydende. Dejen skal kunne strække sig på en ske, men den skal ikke kunne æltes. Dejen stilles i køleskabet med et viskestykke natten over.
Ovnen tændes med pladen i med det samme man står op (225 gr). Når ovnen er varm, tages dejen ud, og man lægger en skefuld dej på bagepladen med bagepapir på. Dejen passer til en hel bageplade, en stor skefuld bliver en stor pæn bolle. Til sidst drysse solsikkefrø på.
Bollerne bages først i 10 min. på 225 gr. Dernæst skruer man ned på 200 gr. og de bager 6-8 minutter mere.
Ingredienser:
- 1 håndfuld revet gulerod
- mel
- 1/3 pakke gær
- 4½ dl. vand
- En grydeske hørfrø
- et par drys solsikkefrø
- 1 tsk salt
Share/Save
Posted in Mad til småbørn, Opskrifter.
Tagged with boller.
Aarstiderne har et trip med auberginer i øjeblikket, så de skal selvfølgeligt bruges til et eller andet. Jeg synes auberginer er lidt besværlige at bruge i den daglige madlavning fordi de skal stege i 100 år. En dag i sidste uge, hvor jeg var lidt overskudsagtig, stak jeg en hel aubergine i ovnen med tanke for at lave aubergine dip. Da auberginen endelig var bagt færdig, gad jeg ikke lave den, så jeg gemte auberginen i køleskabet, og lavede dip’en her til aften. Opskriften er lidt improviseret, da de fleste opskrifter indeholder tahin, som jeg normalt ikke har stående. I stedet puttede jeg ristede sesamfrø i. Det var meget, meget lækkert, og jeg skal helt klart lave det igen til tapas og ligende. Det mindede lidt om guacamole faktisk..
Fremgangsmåde:
Giv auberginen to lange stik i siden og bag den hel i ca. 30-40 min. på omkring 225 gr. Når auberginen er afkølet kan du vride kødet ud i en skål og blande med resten af ingredienserne. Serveres som dip til brød.
Ingredienser:
- 1 aubergine
- 1 spsk olivenolie
- 1 fed hvidløg, hakket fint
- ½ dl sødmælksyoughurt (Kløver)
- Saften fra ½ citron
- 1 knivspids salt
- 1-2 spsk ristede sesamfrø
Share/Save
Posted in Opskrifter, Årstider - Forår, Årstider - Sommer.
Tagged with aubergine, dip.
Revelsben lugter af sommer og grill mad, så her er en opskrift på en vildt lækker barbeque sauce man kan bruge til revelsben (og sikkert også andet). Den kan også bruges i ovnen.
Marinade:
- 2 tsk honning
- 1 spsk soja
- 2 spsk balsamico eddike
- 1 tsk timian
- 1 spsk citronsaft
Hæld det over revelsbenene, drys rundhåndet med salt og put det hele i ovnen eller på grillen (1 time, 200 gr).
Share/Save
Posted in Opskrifter, Årstider - Sommer.
Tagged with marinade.
I går var vi på La Buca. Legendarisk italiensk restaurant på Godthåbsvej. Jeg skal helt sikkert prøve retterne af en dag:
- Antipasti: blomkålsfrikadelle, vitello tonato, rejer-artiskok, fyldte stegte oliven, fyldte champignons, røget andebryst på pære med rucola og parmesan, spek med friskost på butterdejskiks.
- Pasta: ravioli med kød i smørsauce med salvie
- Entrecote med frisk spinat og citron og parmesan
Mmm
Share/Save
Posted in Madplaner.
Tagged with Restauranter.
Denne opskrift på leverpostej er en anelse nemmere end den traditionelle, da man kan blande alle ingredienser i en blender og slipper for at lave en opbagt sovs. Den indeholder mindre fedt men smager himmelsk alligevel.
Fremgangsmåde:
Blend alle ingredienser til konsistens er ret flydende. Fyld i en 0,8 liter form (eller flere mindre). Stil i forvarmet ovn på ca. 200 gr. i en times tid.
Ingredienser:
- 300 gr. kyllingelever (fås bla. frossen i supermarkedet)
- 2 spsk portvin (kan udelades)
- 75 gr. andefedt/hakket spæk eller ca. 1 dl olivenolie
- 1-2 spsk mel
- 2 dl. fløde eller mælk
- 1 æg
- 1 lille løg
- 1 tsk salt
- 10 omgange med peberkværn
- 1 tsk tørret basilikum
Share/Save
Posted in Jul, Mad til småbørn, Opskrifter, Påske, Årstider - Vinter.
Tagged with mormor.
Jeg klappede i mine små hænder første gang jeg lavede tiramisu, da jeg opdagede at det er verdens nemmeste dessert at lave. Slut med at bage underlige bunde og dernæst piske fyld osv i. Næ, man skal bare købe nogle ladyfingers og piske mascarpone + æggeblommer sammen og så er den stort set klar.
Ingredienser til 4-8 personer
- En pakke ladyfingers (der er 2×12 stks i en pakke)
- 500 gr. mascarpone (de fås i hhv 250 og 500 grs)
- 8-12 æggeblommer (ønskes stiv konsistens brug 8 æggeblommer, for en mere flydende brug lidt flere). De fås i bakker med 2 blommer i hver x 6
- 2 tsk vanilie
- 2 tsk sukker
- Mørk kakao til at drysse
- 1 kop kaffe
- cognac/likør af en art
Fremgangsmåde
Pisk mascarpone, æggeblommer, sukker og vanilie til en lind creme. Læg et lag ladyfingers i et fad/dessert glas. Hæld en spsk kaffe ca. over hver ladyfinger så den bliver fugtet over det hele. Hæld en spsk cognac/likør over pr. person jævnt fordelt over laget. Dæk dernæst med et lag creme - ca. halvdelen. Læg et nyt lag ladyfingers og gentag med kaffen. Læg det sidste lag creme. Put fadet i køleskabet i nogle timer eller natten over. Drys kakao (nemmest med en si) lige inden servering. Tiramisu kan også lavet med mariekiks, men det smager nu bedst, synes jeg, med de lidt svampede ladyfingers.
Share/Save
Posted in Dessert, Fest, Nytår, Opskrifter.
Tagged with Dessert, italiensk.
Jeg har været besat af svenske kødboller siden jeg smagte dem på Prinsen i Stockholm i sommer. Jeg har forsøgt flere varianter af opskrifter, men den bedste er efter min mening denne.
Ingredienser:
- 500 gr hakket kalv/flæsk
- 1 stort finthakket løg
- en klat kartoffelmos
- et æg
- en spsk mel (ca) til konsistensen er god
- salt, peber
- 1 tsk. allehånde
Fremgangsmåde
Rør farsen som alm. frikadellefars. Tril kødbollerne i små kugler - ca- 4 cm. i diameter. Steg dem på panden i smør - gerne rigeligt. Kødbollerne skal have en 20 min’s tid. Når de er færdige, tages de af, og væden koges op til sovs. Serveres med kartoffelmos og tyttebær.
Share/Save
Posted in Babymad, Finanskrise, Mad til småbørn, Opskrifter.
Tagged with frikadeller, sverige.
Jeg har afprøvet denne opskrift på Lam i karry fra annemad fra DR2. Den var virkelig lækker og ikke for stærk. Jeg fulgte opskriften fra DRs hjemmeside, dog brugte jeg knust kardemomme og ikke hele kardemommekapsler og jeg lavede lidt om på rodfrugterne (og jeg glemte cashewnødder - det gjorde vist ikke noget). Retten kan laves dagen før den skal serveres
Fremgangsmåde:
Steg karry i rigeligt olie, svits løg og rodfrugter. Tilsæt figner, kanel og kardemomme. Rør rundt i ca. 5 min. Brun lammekødet på en pande ved siden af. Tilsæt kødet til karryen og tilsæt kokosmælk og fond. Kog i ca. 1-2 timer. Tilsæt garam masala.
Ingredienser til 6 personer:
- 2 spsk god karry
- 2 store løg
- 1-2 persillerod
- et par gulerødder (eller pastinak eller hvad man nu har)
- 1 stykke selleri (ca. en kvart fungerede fint)
- 12 figner
- 4 stængler kanel
- 5-6 tsk stødt kardemomme
- 1 kg lammekød (fx. lammebov i tern)
- 1 ds kokosmælk
- ca. 1/4 - ½ liter fond/bouillon. Dag 1 tilsatte jeg lidt hønsefont. Dag 2 tilsatte jeg en smule lammefond da jeg varmede retten op. Jeg havde lavet lammefond på knoglen fra lammeboven da jeg skar lammet ud på dag 1.
- 1 spsk garam masala
Share/Save
Posted in Fest, Gryderetter, Mad til småbørn, Opskrifter, Årstider - Efterår.
Tagged with indisk, lam.
Jeg må anbefale butter chicken til alle der enten skal holde inder-fest eller er på fedekur. Retten vækker opsigt og er en sikker succes, men det skal siges at den indeholder pænt meget smør! MMmm smør
Fremgangsmåde:
Bland krydderier med yoghurt og tomat puré. Tilsæt hvidløg og ingefær og til sidst kyllingen. Lad trække i ca. 15 min. Smelt smør og steg løg til de er bløde. Tilsæt kylling + marinade. Tilsæt vand og laurbær, kog i 30 minutter. Tilsæt fløde og smag til.
Ingredienser til ca. 4 personer:
- 2 spsk garam masala
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk spidskommen
- 2 tsk stødt peber
- 4 drys peperoncino (kan varieres of course)
- 1½ dl yoghurt (Kløver sødmælksyoghurt er favoritten her)
- 2 spsk tomatpuré
- 1 1/4 tsk salt
- Hakket ingefær (ca. en tommeltots størrelse)
- 6 fed hvidløg
- 1½ tsk kardemomme
- 100 gr usaltet smør
- 2 mellemstore løg (hakkes)
- 2 laurbærblade
- 1½ dl. vand
- 1½ dl. piskefløde
Share/Save
Posted in Fest, Gryderetter, Mad til småbørn, Opskrifter, Årstider - Efterår.
Tagged with indisk, kylling.
Det er ikke fordi der bliver prioriteret timelange køkkensessioner, når jeg forbereder hverdagens aftensmåltid. Med fuldtidsarbejde, hente-bringe, vasketøj og aftenarbejde, er jeg begyndt at hoppe over hvor gærdet er lavest, og det sidste jeg er i gang med at implementere er lean køkken. (som nogle læsere vil forstå, er jeg SAP konsulent). Lean køkken består i at smide rå ingredienser i et fad som man stiller i ovnen, hvor det selv står og steger. Så enkelt og nemt som muligt! Samtidigt vil jeg gerne prøve at fodre barnet med nogle grøntsager, og hvordan gør man lige det, når han sidder og piller det mindste stykke gulerod ud af sovsen?
Spinatlasagne - ingredienser:
- 1 pose frossen, hakket spinat
- 4 hvidløg, hakkede
- 2 dåser tomat
- 1 dåse tomatpure
- 1 dl. linser
- 100 ml. hønsebouillon
- Revet mozzarella (1 pose)
- 1 pakke mornaysauce (eller lav selv en bechamelsovs..mel, smør og ½ liter mælk)
- en håndfuld svampe (jeg brugte tørrede Karl-Johan)
- En sjat olivenolie, 1 tsk. peperoncino (tørret chili, ikke pulverform), 5 tsk. salt
- Lasagneplader (jeg lavede 3 lag i hvert fad)
Her er der til 1 stort fad og et lille - til 4-5 personer.
Fremgangsmåde:
Hak hvidløg og bland med tomat, pure og spinat i en skål. Hæld bouillon, krydderier, svampe og linser ved. Læg en bund af lasagneplader, dæk med spinatsovs og dernæst fordel et tyndt lag mornay. Gentag så der er 3 lag lasagneplader. Afslut med mornay og dæk med revet mozzerella og evt. en sjat olivenolie. Stil i varm ovn, 200 gr, 45 min.
Share/Save
Posted in Mad til småbørn, Årstider - Efterår.
Tagged with italiensk, lasagne, pasta.
Jeg har ikke skrevet en post i 2 måneder, og så er min første post om stuvet hvidkål… Nuvel. Inspireret af en anden hårdtarbejdende småbørnsmor/kok serverede jeg stuvet hvidkål med frikadeller her til aften. Jeg har undladt at tage et billede af retten da det ser… klamt ud. Det smager til gengæld vældig godt, og var en stor succes hos drengen på 1½ år. Jeg lavede den på Frk. Jensens opskrift, men kunne godt tænke mig inspiration til at peppe den lidt op med et krydderi af en art (så kom gerne med ideer!).
Fremgangsmåde
1 hvidkål skæres ud og koges mør (kogte den i ottende dele og kogte i 15 min.). Jeg lod kålen dryppe af mens jeg lavede sovsen. Sovsen laves som en opbagt sovs eller som en bechamel sovs.
Et par klatter smør smeltes og et par skefulde mel røres i så det bliver en klæbrig masse. Ikke for løs ikke for fast. Dernæst røres mælk og bouillon/suppe i, og der røres konstant så det ikke brænder på. Krydr med salt, peber og muskat. Jeg tilsatte også en skefuld af det 3. krydderi. Da sovsen var en anelse tynd, lavede jeg en smørbolle og kom i (bland en klat smør med lidt mel i en skål og læg den i gryden hvorefter der røres rundt).
Vrid kålen for vand og tilsæt det efter sovsen har kogt lidt og fået den rette lidt tykke konsistens. Bland sammen og server.
Ingredienser:
- 1 hvidkål
- 3 dl bouillon (gem evt. kogevandet)
- 3 dl mælk
- salt, peber, muskatnød (1 tsk fuld)
- 3. krydderi (1 tsk fuld)
Share/Save
Posted in Babymad, Opskrifter, Årstider - Sommer.
Tagged with hvidkål.

Gæsteskribenten Sweettooth har serveret marengkage for mig og familien en del gange, og kagen har fra start været blandt mine favoritter. Konsistensen har ikke meget med marengs at gøre, men minder snarere om skumfiduser. Forleden fik jeg selv lyst til at prøve at se om kagen var til at finde ud af for en kagespasser som mig. Resultatet kan ses her - den var fantastisk lækker. Opskriften kan ses her i sin fulde længde: Marengkage - sprød og blød. Pyntet med vanilieis, flødeskum og jordbær. Mmmm!
Man pisker æggehvider med sukker, og tilføjer derefter eddike. Dernæst fylder man skummet på en bageplade (opskriften her passer med en almindelig, dyb bageplade). Husk at lægge bagepapir og smør det evt. med smør (min marengs hang ret meget i og måtte nærmest rulles af da det klistrer helt vildt). Bag i 30 min. på 130, dernæst 30 min. på 160. Server med is, flødeskum eller hvad man nu lyster.
Share/Save
Posted in Dessert, Opskrifter, Årstider - Sommer.
Tagged with kage.