Jeg har boet et år i Italien, da jeg flyttede hjemmefra og skulle lære at klare mig selv. Jeg tror min madlavning er påvirket af den tid, jeg kan i hvert fald konstatere at mange af de ting jeg lærte at lave og bruge dengang stadig hænger ved.
Pasta er jo en genial ting, og en kærkommen lejlighed til at have et parmesanorgie. Nuvel, men det er også ret fedende hvis man ikke lige skal løbe halvmarathon bagefter. Engang i mellem har man dog brug for noget nemt og noget man kan lave uden at skulle købe ind. Jeg har tre pastaretter jeg vil præsentere her i min blog. Jeg laver grundlæggende kun de tre pastaretter samt den klassiske pasta med kødsovs (bolognese), men den gider jeg altså ikke skrive opskriften på - den kender alle (update: det gad jeg så godt alligevel…).
Italienerene er jo fascister når det gælder pasta. De kan blive åh så forargede hvis man formaster sig til at servere spaghetti til al’ arabiata sovs (stærk tomatsovs. Arabiata= vred). Der skal som bekendt penne til, og ikke spaghetti. Jeg er ikke helt ligeglad hvilken pasta der serveres til, men på den anden side er jeg ikke så pedantisk igen. Omvendt er det næsten ikke til at holde ud at se min mor servere spaghetti med kødsovs - og skære spaghettierne over på tallerkenen, hvorefter de drysses med revet dansk skæreost - aaargh. Spaghetti skal spises med en gaffel i een hånd. Ikke ske og gaffel, det er kun for turister. Pasta skal serveres i dybe tallerkener, ikke flade. Man må ikke skære spaghetti over. Det må man bare ikke. Man drysser med frisk revet grana padano/parmesan - ikke poseost og da slet ikke revet skæreost. Nixenbixen.
0 Responses
Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.