Når man ser de saltvandspumpede kyllingefilleter i supermarkedets kølediske, får jeg lyst til at blive vegetar. Fordelene ved denne karryret er, at man kan lave den med eller uden kylling. Grøntsagerne hobede sig op i køleskabet, og jeg var blevet træt af at smide mad ud, så jeg lavede denne karryret ud fra princippet om at der skulle flest muligt grønt i. Vi havde desuden en masse æbler liggende, som jeg forestillede mig ville tilføje retten lidt sødme og syrlighed. Resultatet var overraskende godt og mine gæster var meget begejstrede.
Sauter løg - gulerod - hvidløg og ingefær. Hvis du bruger kylling, tag grøntsagerne op og sauter kyllingen. Tilsæt karry og vend det i kylling og de sauterede grøntsager. Rør godt. Tilsæt vand, tomat og kokosmælk. Tilsæt linser og hvidkål og æbler i stykker. TIlsæt evt. chili. Lad simre i 30 minutter og smag til med salt. TIlsæt til sidst lidt broccoli eller blomkål.
Ingredienser til 4 personer:
- 2 løg
- (Kyllingefilleter)
- 6 hvidløg - knuste
- 2 gulerødder (julienne)
- 1 stor knold Ingefær
- 1/4 hvidkål
- 1 dl grønne linser
- 1 dåse tomater
- 1 dåse kokosmælk
- 1 glas vand
- 2 spsk madras karry
- 1/4 broccoli
- 3 mellemstore æbler
One Response
Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.
Continuing the Discussion