Skip to content


Salat med oksekød

Vi bliver bombarderet med lime fra Aarstiderne i øjeblikket, og hvad dælen laver man med sådan nogle? Jeg er ikke videre fiks udi det thailandske, men forestillede mig at man kunne bruge et par lime i noget thailandsk-agtigt. Til denne salat fik jeg udryddet 1½ lime (1½ more to go). 

Vi havde en rest roastbeef, som jeg skal i meget tynde skiver. Jeg lod dem ligge i dressingen i ca. 20 min. I mens stegte jeg hvidkål, gulerod og julesalat i soja på pæn høj varme i ca. 5-10 minutter. Jeg tilsatte nudler og lod det køle lidt af. Herefter kom jeg kødet i og blandede. Retten blev øjeblikkeligt til en hofret herhjemme, den var virkelig lækker.

Ingredienser til 2 personer:

  • ½ lille hvidkål i tynde skiver
  • 2 gulerødder i tynde flager
  • 2 julesalat i bidder
  • Sojasovs til stegning
  • 1 plade almindelige æg nudler
  • Roastbeef i tynde skiver (flager hvis muligt). Jeg brugte ca. 7 cm. roastbeef.

Ingredienser til dressing:

  • Saften af 1½ lime
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk sojasovs
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk akaciehonning
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1 lille fed hvidløg, hakket fint
  • 1 tommelfinger-størrelse ingefær, revet

Share/Save

Posted in Opskrifter, Restemad, Salater. Tagged with , .

One Response

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.

Continuing the Discussion

  1. Madplan - uge 6, 2009 | Madindex linked to this post on February 15, 2009

    [...] Søndag: Salat med oksekød [...]

Some HTML is OK

(required)

(required, but never shared)

or, reply to this post via trackback.