Jeg holdt chokoladefest i går og tilberedte 6 gigantportioner chokolademousse. Det er rørende simpelt at lave chokolademousse, men det kræver at man bruger en ordenlig chokolade.
Det går bare ikke at man bruger slavechokolade fra Netto.
Min chokoladepusher havde forinden leveret en god madchokolade som jeg ville teste. Moussen lavede jeg af Emils kokkechokolade (Valhorna 66%). Den kan anbefales!
Smelt chokoladen i mikroovn 2×2 min på medium varme. Pisk flødeskum. Lad chokoladen nedkøle til den er lunken. Pisk æggene i et ad gangen og rør kraftigt rundt. Bland massen i flødeskummet. Hæld på glas/skåle og nedkøl i køleskab i nogle timer.
Ingredienser:

12 Responses
Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.
Vil bare sige, at du faktisk kan få en genial chokolade i Netto, 70% kakao, 100 g til 10 kr. Men den bedste chokolade findes nu i Aldi efter min mening, samme koncept og pris!
NB. Prøv at lave chokolademousse med mint-chokolade, det er super.
Jeg synes 70% er for bittert til chokolademousse, men det er måske en smagssag. Jeg synes altså det lyder lidt klamt med mintsmag… Er det virkelig godt??
Ja, det er vildt lækkert. Lindt har en god mintchokolade, som kan anvendes til formålet. umm. Jeg har også haft kig på deres chilichokolade, det kunne være interessant i en mousse.
Come on, 66% eller 70%, same same. Lad os nu bare erkende, at Netto og Aldi faktisk har ramt plet med deres chokolade. Det vil Emil naturligvis ikke bryde sig om at høre, men så vinder han til gengæld stort på teen!
Hvorfor peger mine mundvige nedad mens du er en lækker tomat???
Mener du pasteuriserede æg, eller mener du pasteuriserede æggeblommer?
Det er pasteuriserede æg.
Slurp, hvor ser det lækkert ud
@Amalie
En af Aldis plader fik faktisk en fin anmeldelse på et tidspunkt, og den er et udmærket køb. Jeg er også enig i at det ikke betyder noget om chokoladen er 66% eller 70% - ligesom en vin på 13% er heller ikke bedre end en på 11%. Men to vine på 12% kan smage meget forskelligt, hvis de er lavet på forskellige druer, forskellige steder og på forskellig måde.
Det, der betyder noget for chokoladesmagen er kakaobønnernes fylde og smag. Hvis du tager en billig plade 70% i Netto, så vil chokoladesmagen ofte virke flad i forhold til en god dyr plade på 70% fordi billige kakaobønner ikke har samme fyldige smag som verdens bedste (og dyreste) kakaobønner. Men lige præcis dér har Aldi ramt plet - de har fundet nogle billige kakaobønner med stor fylde, som de har masseproduceret, så de kan sælge billigt, og den må du gerne købe! Men du må ikke bare gå ned i Netto og smide en tilfældig plade i kurven og tro der ikke er forskel på chokolade - kun hvis du skal fodre en masse fulde studenter, der har kørt rundt i en lastbil hele dagen!
Der er med andre ord meget stor forskel på chokolade, og det er synd at bruge dårlig chokolade, hvis man ellers bruger tid og gør sig umage med opskriften. Det er også synd at bruge en dyr årgangschokolade med frugtagtige noter af citrus og blomster i en gryde chili con carne - Årgangschokolade fortjener at blive spist stykke for stykke når man har fred og ro til at smage alle nuancerne.
Du skal få en særlig invitation, når jeg en dag begynder at afholde chokoladesmagninger
Mange hilsner
Emil
PS. Tak for te-komplimentet!
Jeg kunne godt tænke mig at smage en chokolademousse med mintsmag
Jeg køber konsekvent Superior chokoladen i Netto (10 kr). Det er skam ikke et tilfældigt valg, jeg mener den har fylde og eftersmag og smager bedre end mange dyre, trendy og økologiske hvad har vi chokolader jeg finder i lokalområdets udvalg af små fikse chokoladebikse. Jeg er enig i at der er stor forskel på chokolade - og foretrækker klart den billige fra Netto! (Når der er for langt til Aldi).
Hvis søster er interesseret, skal jeg grave min mint-opskrift frem så Robert kan smage den!
Ja klart, så kan vi lave en chokolademousse-off med Netto/mint vs. Valhorna-Classic.
Skulle bruge en opskrift da jeg havde glemt min egen derhjemme. Mange gode råd - takker
Hvis moussen skal spices lidt op til voksne plejer jeg at hælde lidt god cognac i, blande det hele med en femtedel god nougat og så masser af finthakkede mandler i. Så pynter jeg med flødeskum, finthakket mørk chokolade og lidt mandler.