Skip to content


Raclette

Så fik vi indviet altangrillen da Anne og Anders var forbi lørdag aften. Vi må ikke grille på altanen, så vi tændte op i racletten som min mand erhvervede sig engang i 80′erne (raclette lugter i hvert fald lidt af 80′er/70′er fondue, men det er jo faktisk et genialt koncept: grill og ostegratinering på en og samme tid)…

For at det ikke skulle være alt for kitchet, ville jeg lave noget fransk-japansk fusionsmad. Jeg havde nogle tangplader fra sidste weekend, nogle optøede rejer, en avokado og nogle asparges fra Aarstiderne. Dem lavede jeg to store makiruller ud af. Det var lidt et eksperiment med asparges i makiruller, men det fungerede virkelig godt. Jeg kan faktisk hurtigt få lidt for meget af aspargesnes fade smag, men i selskab med wasabi og det andet var der en fin balance.

Til hovedretten blandede jeg virkelig det franske og det japanske (eller hvad det nu er..). Der var rejer, kammuslinger og tynde skiver af oksetyndsteg til grillen. Derudover var der bagte kartofler og et fad med hhv. asparges, rød peber, rødløg, porre og tomater til gratinering. Jeg havde købt en almindelig raclette-ost og en blå primadonna. Racletteosten er ret stærk, og jeg foretrak den mere milde blå primadonna må jeg sige.

Noget af oskekødet havde jeg ladet ligge i en sojamarinade i nogle timer. Resten kom på grillen som det var i meget tynde skiver. Jeg havde bare købt en almindelig oksetyndsteg og selv skåret den ud så tyndt som jeg kunne. Både kammuslinger, rejer og okseskiverne fungerede rigtig godt til racletten. Kammuslingerne skulle have overraskende lang tid på pladen, måske 5 minutter på hver side. Oskekødet fik bare et minut eller to, så var det klar. Vi skal helt sikkert snart lave raclette igen!

Til dessert afprøvede jeg Aarstidernes egen opskrift på ovnbagte rabarbar med vaniljeis. Rabarbar skæres i skiver og drysses med 200 gr. sukker, revet skal fra 1 citron + saften, og en hel flækket vaniljestang. Det bages i ovnen på 165 gr. i 15 min. Jeg forberedte dette i god tid, og lunede det blot i mikroen inden servering. Isen kom fra Hansen… MMmm.

Share/Save

Posted in Opskrifter, Årstider - Sommer. Tagged with .

0 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.

Some HTML is OK

(required)

(required, but never shared)

or, reply to this post via trackback.