Jeg har været besat af svenske kødboller siden jeg smagte dem på Prinsen i Stockholm i sommer. Jeg har forsøgt flere varianter af opskrifter, men den bedste er efter min mening denne.
Ingredienser:
- 500 gr hakket kalv/flæsk
- 1 stort finthakket løg
- en klat kartoffelmos
- et æg
- en spsk mel (ca) til konsistensen er god
- salt, peber
- 1 tsk. allehånde
Fremgangsmåde
Rør farsen som alm. frikadellefars. Tril kødbollerne i små kugler - ca- 4 cm. i diameter. Steg dem på panden i smør - gerne rigeligt. Kødbollerne skal have en 20 min’s tid. Når de er færdige, tages de af, og væden koges op til sovs. Serveres med kartoffelmos og tyttebær.
0 Responses
Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.