Pæretærte a la Lasse
Denne kage er en blanding af to forskellige opskrifter, pærerne er taget fra ”Det søde liv”, men det er ikke nødvendigt, man kan bruge dåsepærer. Jeg synes dog de bliver helt fantastiske og jeg kunne snildt spise dem som dessert bare med lidt is eller makroner til. Resten af kageopskriften fra ”Det søde liv” var ret omstændeligt, så i stedet har jeg fået en opskrift fra min kæreste Lasse som indeholder marcipan – og så kan det jo ikke gå galt!
Fremgangsmåde:
Pærer: Skræl, halver og fjern stilk og kernehus fra pærerne. Kog dem under låg med vand, sukker, citron, vaniljekorn (tag dem ud af stangen) og stang – jeg bruger ikke kardemomme, men de skal også i her. Efter ca. 15 min kan du stikke i pærerne, de skal være møre – gem pærerne i lagen indtil de skal bruges. Lagen smager i øvrigt også rigtigt godt!
Mørdej: Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet dej. Lad dejen hvilke i køleskab i ca. 1 time. Rul dejen ud og kom den i en smurt tærteform (ca. 22 cm), så dejen går helt op af siderne. Kom cremen i formen, skær hver pære i 4 stykker og tryk dem ned i cremen.
Creme: Riv marcipanen groft på et rivejern ned i flormelisen, så marcipanen ikke klupper sammen igen. Tilsæt blød smør og vend det sammenpiskede æg og piskefløde forsigtigt i cremen.
Bag kagen i ca. 40-45 min i en forvarmet oven på 200 grader
Ingredienser:
Til Pærer: 4 store pærer
½ vaniljestang
3 dl. Vand
150 g. sukker
½ citron
15 hele kardemommekapsler (valgfrit)
Til Mørdej: 150 g. hvedemel
100 g. smør
2 spsk. Flormelis
1. æggeblomme
1. spsk. Vand
Til Cremen 150 g. ren rå marcipan
100 g. flormelis
75 g. smør
1 æg
½ dl. piskefløde
0 Responses
Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.