Skip to content


Lam i karry 2.0

Nedenstående er en variation over Lam i karry (oprindeligt fra Annemad men med tilrettet hist og pist . Jeg synes faktisk at version 2 er klart bedre end den originale. Krydderisammensætningen er den oprindelige, men jeg har tilsat hvad der kom med Aarstiderne i denne uge samt resultatet af svigerfamiliens æblerov.

Til retten serverede jeg (udover ris) mango chutney, yoghurt, cashewnødder og salat af agurk, gourmetbønner og yoghurt.

Fremgangsmåde til karrysovs:

Svits karry med rigeligt olie (solsikke eller vindruekerneolie). Svits løg og alle andre grøntsager i karryblandingen. Tilsæt abrikoser og kanel + kardemomme. Tilsæt hurtigt efter kokosmælk og font.  Steg lammekødet for sig og tilsæt det i resten når det er brunet et par minutter. Lad det simre i min. 1 time. Tilsæt garam masala umiddelbart inden servering. Hvis man har en håndfuld babyspinat, fungerer det også glimrende (skal tilsættes lige inden servering).

Ingredienser til karrysovs (4 personer+):

  • Lam i tern (fx. fra bov). En bakke på knap 500 gr. er rigeligt (men det er jo en smagssag)
  • 1 løg (eller flere…) i tern
  • 1  porre i små skiver/tern (kan skiftes ud med løg - vi hober bare hurtigt porre op med den basiskasse vi får fra Aarstiderne, så her i huset kommer der gerne porre i alt)
  • 4 gulerødder i tern (mængde kan varieres, og de kan skiftes ud/suppleres med persillerod, pastinak, selleri, kartoffel, you name it..)
  • 4 små søde æbler
  • 1 pose abrikoser (Ifølge Annemads opskrift skal det være figner, men abrikoser smager klart bedre og bliver mere bløde og snaskede)
  • 1 ds kokosmælk
  • ½ liter hønsefont/lammefont/bouillon
  • 4 kanelstængler
  • 5 tsk stødt kardemomme
  • 2 spsk god karry
  • 1 spsk garam masala
  • evt. babyspinat

PS. Retten er anbefalelsesværdig at servere omkring jul, da retten er temmelig julet (da der både er kanel, æbler og kardemomme i) og er et skønt alternativ hvis man allerede i midten af december har fået få meget gris på gaflen.

Share/Save

Posted in Gryderetter, Jul, Mad til småbørn, Opskrifter, Årstider - Vinter. Tagged with .

0 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.

Some HTML is OK

(required)

(required, but never shared)

or, reply to this post via trackback.