Skip to content


Svampejagt

11syosn Svampejagt

Når man er i familie med polakkker, er svampejagt en naturlig del af livet. Svampe jages helst tidligt om morgenen for (påstår de) lyser de op så man bedre kan se dem (ja!!). Vi tog dog på svampejagt en sensommer eftermiddag, og vi havde heldet med os.

Det er vist en nogenlunde god svampesæson vi har i år, for i hareskoven ved København fyldte vi to indkøbsposer med forskellige rørhatte og en enkelt afbidt Karl Johan.

Svampene skæres fra roden med en lille medbragt kniv og transporteres hjem. De renses med en børste og skæres i skiver, hvorefter de hænges op i bryggers og skur, og så har vi tørrede svampe som kan bruges til supper, sovse og risotto. De kan vakuumpakkes og så holder de sig hele vinteren.

Selvom mine svampejagt-fæller er garvede svampejægere, tør de ikke plukke andet end rørhatte. Rørhatte er svampe med rør i stedet for lameller. Den eneste giftige af rørhattene er satans rørhat, som ikke er farlig men som kan forpurre en hel sovs med sin bitre smag. Derfor er det en god ide at prøvesmage sine svampe førend de hænges op og tørres.

Rørhatte vokser næsten alle steder i almindelige danske skove - i lysninger, under bøgetræer, i skovbund ved tæt brombærkrat, under grantræer, i skovbund med græs - mange mange steder. Ofte vokser de hvor der er andre svampe - fluesvampe som er nemme at få øje på kan ofte lede dig i den rigtige retning. De er brune og gemmer sig derfor rigtig godt i skovbunden, derfor bliver man nødt til at stå stille og kigge meget grundigt for at få øje på dem. Har man først fundet een rørhat, vil der næsten med sikkerhed være et par stykker mere i nærheden.

Den bedste periode for svampejagt er klart slutningen af august og hele september. Allerede i oktober er svampene spist af snegle eller er ved at rådne væk.

Posted in Madplaner.

0 Responses

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.

Some HTML is OK

(required)

(required, but never shared)

or, reply to this post via trackback.