Pasta med olivenolie og hvidløg

Ok, dette her er en pastaret for de desperate. Hvis man bare ikke har noget i huset og ikke gider gå ned og hente takeout. Det er rent faktisk en officiel pastaret i Italien. 

Ingredienser til pasta med olivenolie og hvidløg (1 person)

  • 1 fed hvidløg
  • 1 håndfuld basilikum
  • Frisk chili (ca 1 cm eller efter smag)
  • 1-2 spsk olivenolie
  • Spaghetti
  • Parmesan

Sådan laver du pasta med olivenolie og hvidløg

Hvidløg hakkes fint med basilikum. (Feinsmeckere vil påstå at man ikke kan bruge tørret basilikum til dette, men det er løgn, det kan man godt, men frisk er selvfølgelig bedre). Blandes med finthakket chili og olivenolie. Dressingen hældes over den kogte spaghetti. Vips vaps færdig pastaret. Retten kan varieres med rucula og citron hvis man er lidt avanceret.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.