Blinis

Blinis er russiske mini-pandekager af boghvedemel. Typisk serveres de med kaviar eller stenbiderrogn samt creme fraiche og rødløg. Jeg skal have forretten med til vores nytårsfest, og har tænkt mig at lave blinis med stenbiderrogn og røget laks. Pandekagerne vil jeg lave som almindelige pandekager, dog med boghvedemel og i en tykkere substans end ellers (og uden sukker).

Jeg har verdens nemmeste opskrift på pandekager. Den følger 1:1 princippet og kan justeres efter ønsket konsistens. Hvis man vil have almindelige pandekager, kan man øge mængden af æg og mælk, og hvis man ønsker at lave blinis skifter man bare hvedemel ud med boghvedemel og undlader sukker. Blinis skal maks være 10 cm. i diameter – men helst mindre.

Ingredinser til pandekager (15 stk ca.):

  • 1 dl mel
  • 1 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk sukker (udelades hvis man laver madpandekager)
  • 1 spsk olie

Ingredienser til fyld:

  • 1 Rødløg eller skalotteløg i små små tern
  • Saften fra ½ citron ca.
  • 1/4 Creme fraiche (18%)
  • 4 skiver Røget laks i små stykker
  • 1-2 dåser god stenbiderrogn

Rogn eller laks placeres på den lille blinis, en klat creme fraiche placeres ovenpå hvorefter man topper med lidt løg.

3 thoughts on “Blinis”

  1. Hej jeg skal have forrat med til vores nytårrsfest og har tænkt mig at lave blinis .Så vil jeg barge spøre hvad skal mand drikke til

  2. Hej Finn
    Jeg vil helt klart anbefale hvidvin eller en mousserende vin (dvs. champagne, cava eller spumante). Jeg er ikke vinekspert, så jeg har ikke nogen præferencer mht druer etc, men jeg kan selv godt lide en riesling fra Alsace (tør og med lidt brus) eller en chardonnay (sød). Begge dele ville passe godt til blinis.
    Hilsen
    Madindex

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.