Hjemmelavet sushi

Det er ret nemt at lave sushi, det kræver blot nogle få engangsinvesteringer som rullemåtte, og så de løbende ting som sushiris, sojasovs (har man alligevel), og wasabi.

Det er lang tid siden jeg har lavet sushi. Min veninde Mie har lært mig at lave sushi, og som hun, laver jeg stort set altid kun sushiruller, eller som de hedder – makiruller. Jeg har lavet flere forskellige versioner: med rejer, dybtstegte rejer, california, tun og med vekslende tilbehør etc. Men den altid tilbagevendende eneste yndlings makirulle er, og bliver, californiarullen med laks. Jeg kunne godt nøjes med sushi udelukkende med laks som fiskeingrediens. Til 2 personer lavede jeg 3 ruller hvilket er lige i underkanten. Jeg vil mene man min. skal have 2 ruller hver for at blive mæt, men det kommer selvfølgelig an på hvem man er osv. Jeg lavede dem i aften bare som en slags forret.

Fremgangsmåde:

Læg tangen på måtten og fordel 4 skefulde ris. Flad risen ud så den er dækker det meste af tangstykket. Det må ikke være for tykt.

Put dernæst dit fyld på. Agurker, avokado og laks skal være skåret i tynde rektangler. Jeg puttede agurker, avokado, laks og en klat majonaise i.

Makirulle fyldes med laks, avokado, agurk og majonaise

Makirulle fyldes med laks, avokado, agurk og majonaise. Dernæst rulles den forreste kant op over den bagerste kant som vædes med lidt vand. Sørg for at kanterne klistrer sammen og pres måtten godt om rullen i 20 sekunder. Læg den dernæst til at hvile i 10 min, hvorefter den skæres ud i mundrette bidder.
Ingredienser til 3 ruller:
  • 3 stykker tang (fås i pakker med 10)
  • 1 dl sushiris (og et par stænk riseddike som hældes over når de er afkølede)
  • 1 laksebøf (købes frisk, fryses derefter ned i ca. 24 timer. Tøs op i køleskab i ca. 8 timer.
  • 1 avokado
  • 1/4 agurk
  • lidt forårsløg, ramsløg, porre (kan udelades)
  • Lidt majonaise eller philadelphia
Makiruller med laks og avokado
Makiruller med laks og avokado

Dyppes i wasabi/sojasovs.