Det kan godt være, at mange af os har en halv meters hyldesamling af kogebøger, men det meste af tiden er Google vores ven, når en ny ret skal afprøves. Som alle mulige andre kulturelle fænomener, er madlavning en markør for individets identitet og plads i flokken. Madopskrifter er derfor et tegn på kollektivets rangorden og fortælling. Madopskrifter på nettet fortæller altså en del om vores samfund og kultur lige nu og her, men de er samtidigt underlagt en nådesløs konkurrence om adgang til modtageren og dennes opmærksomhed. Der skal indhold til, og det skal gå stærkt, for mængden af indhold tæller mere end originalt indhold.
MADindex har samlet en top 10 over de fænomener ved madblogs og opskriftsider på nettet, der er allermest irriterende og som skal stoppe nu.
1. Reklamer
Reklamer klemt inde mellem hvert andet afsnit, imellem sætninger, ingrediensliste og fremgangsmåde så man skal scrolle og scrolle for at komme til det, man søgte. Når man så langt om længe er kommet til selve opskriften, popper der en video op ud af det blå, og nægter at gå væk igen (med mindre man kan ramme det minimale kryds). Googlereklamer for klamme produkter eller skumle hjemmesider (“Sådan renser du bedst dit toilet” eller “Sådan fjernes mug fra køleskabet”). Hvor får de det fra? Det er klamt og irriterende.
2. Indholdsløse, alenlange tekster
Lovprisninger af rettens fortrædeligheder uden at nævne fakta af nogen art eller tilføre nogen anden værdi end guf til Googles algoritme. Tak Google, for din lamme algoritme, der kun anerkender kvantitet (lang tekst med relevante ord) frem for kvalitet (originalt indhold), der gør at vi igen skal scrolle igennem så meget værdiløst bras, førend vi kan komme til det væsentlige. (Og så lige tak til den programmør, der har opfundet knappen “jump to recipe”. Det er genialt).
3. Anvisninger uden forklaring
Varm sukker op til 131,5 grader præcist (hvorfor, hvad sker der her?). Pisk i 5 minutter (hvorfor ikke 4? Eller 6?). Rør gæren ud i lunkent vand (hvorfor? Hvorfor ikke koldt? Eller varmt?). Det er frustrerende for en nysgerrig køkkenkemiker, at ting bare bliver slynget ud som regler og selvfølgeligheder, uden nogen form for baggrund. Her gør MADindex sig nok også skyldig. Nogle gange kender man jo ikke forklaringen, men har bare erfaret, at det nu engang fungerer ved piskning i 5 minutter.
4. Banaliteter
Udover lovprisningerne over rettens fortræffeligheder og alenlange tekster uden reelt indhold, følger der ofte banaliteter med opskrifter på nettet. Forfatterens anledning til at lave pågældende ret er sjældent særligt interessant eller kilde til inspiration, og jeg er som læser ligeglad med deres børns fødselsdage eller mor Lis’ besøg forleden. We don’t care.
5. Kønsopdelte maduniverser
Madblogs er tydeligt kønsopdelt i hhv pyssenysset pastelfarvet husmoderlykke (syltetøj, keto-mad, vegetar, og børnevenlige favoritter) eller kød-vin-og fløde-opskrifter af mænd til weekendkokken (en mand). Sundhed er for tøsedrenge og når vi går i køkkenet, skal der vin i glasset og kød på tallerkenen. Charme, selvtillid og verdens største Webergrill.
6. Plagiater
Opskrifter på nettet er skamløse kopier af hinanden. Mette Blomsterbergs opskrift på fransk nougat florerer på de første 20 resultater ved en googlesøgning. Ordret og med samme manglende forklaring på, hvad det egentligt vil sige “at vaske ned”. MADindex drømmer i hemmelighed om en dag at blive plagieret.
7. Sandheden
Sjældent gør opskriftsider opmærksom på, at der findes 100.000 andre eller lignende versioner af opskriften, men lader som om at egen opskrift er Sandheden. Det er det ikke. Google fortæller sandheden, og den er, at der findes så utroligt mange ens eller en lille smule forskellige opskrifter på samme ret. Det ville være fedt, hvis man bare en gang i mellem kunne støde på en madblogger, der rent faktisk havde afprøvet forskellige opskrifter, og videregav den bedste. det tager bare så sygt lang tid, og når man skal producere en ny opskrift hver dag, går det bare ikke.
8. Overkomplicerer simple ting
Professionelle madbloggere og kokke overkomplicerer simple ting, for at deres arbejde skal fremstå mere sofistikeret og svært. Så svært at man eksempelvis bliver nødt til at tage et kursus, udbudt af kokken, for at lære, eller købe en kogebog, skrevet af madbloggeren. Der er ingen pragmatik eller middelmådighed til på opskrifter på nettet, det må hjemmekokken selv ligge og bakse med oven i deres mindreværd og skam over manglende resultater og ugidelighed. Resultatet er en befolkning uden lyst til at lave mad, uden fantasi og madkundskab, samt afhængighed af sundhedsguruer og glitrede madformidlere.
9. Nip
Hvornår er “nip” blevet gængs ord for “knivspids” ? Tak, Valdemarsro.
10. Sproget
Sprogfascister krummer så meget tæer over alt, der florerer på nettet og sociale medier, og opskrifter er muligvis et af de værste steder for stavefejl og sproglige misforståelser. Er der en sammenhæng mellem, hvor god en opskrift er, og skribentens evne til at stave? Det er der nok ikke, men det er bare altid en fornøjelse at læse en redigeret tekst uden stavefejl.
