Opskrift på blomkålsalat

I modsætning til kogt blomkål (som er væmmeligt), smager rå blomkål af nødder og nordisk retro. Dette er en opskrift på en en nem og frisk salat.

Ingredienser til blomkålsalat (4 personer)

  • ½ stort blomkålshoved (eller 1 lille)
  • 2 håndfulde mandler
  • 1 spsk mayonnaise
  • 2 spsk estragoneddike
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 bundt dild
  • ½ bundt purløg
  • salt, peber

Sådan laver du blomkålssalat

Skær blomkål, æble og mandler i små, bitte stykker. Bland derefter dressingen: mayonnaise røres ud i eddike. Tilsæt olivenolie, hakket dild og purløg. Krydr med salt og peber. Bland det hele sammen.

Opskrift på butter beans i tomat

Dette er ikke scoremad, men god gedign bondemad som den er blevet serveret i Syditalien gennem generationer.

Ingredienser til butter beans i tomat (4 personer)

  • 1 løg
  • 1 skalotteløg
  • 1 dl bacon
  • Olivenolie
  • 5 dl tomatsovs eller 2 dåser tomater og 1 dåsde tomatpuré
  • 5 fed hvidløg
  • 5 dl kogte butter beans

Sådan laver du butter beans i tomat

Butterbeans lægges i blød aftenen inden og koges i ca 1 time. Jeg plejer at håndtere en stor portion ad gangen – i blødsætning og kogning – og derefter gemmer jeg dem i portioner i fryseren. Så er de til at tage frem uden bøvl. Når den del er klaret, så steges bacon først og tages fra. Herefter løg, skalotteløg. Butter beans, tomat og bacon tilføjes og koges sammen i en ½ times tid. Smages til med salt og peber. Man kan tilføje lidt tørrede chiliflager for lidt bid. Serveres med frisk basilikum og parmesan.

Opskrift på fransk omelet

Nogen gange skal det bare være simpelt. Jeg kan ligeså godt afsløre, at det er karryen, der gør denne her omelet særegen. Det lyder måske underligt med karry i omelet, men det passer godt sammen – tænk æggesalat (karry), karrysild (æg). What’s not to like. Æg og karry hører sammen.

Ingredienser til 2 personer

  • 4 æg
  • 2 spsk creme fraiche (kan byttes ud med yoghurt, men jo federe, des bedre forstås)
  • 1 tsk karry
  • 1 knivspids salt
  • 10 drej med peberkværnen
  • 1 skalotteløg

Sådan laver du fransk omelet

Pisk æggene og bland resten undtagen skalotteløg i. Find din mindste pande frem og steg halvdelen af skalotteløgene i olie. Hæld halvdelen af æggemassen på og lad den stege ved rimelig svag til middel varme i knap 10 minutter. Når den ikke er flydende på toppen mere vendes den om på den anden side. Brug en stor tallerken til hjælp. Steg i et par minutter på den anden side. Gentag med den anden halvdel. Server klappet sammen.

Opskrift på svenske kødboller

Jeg har været besat af svenske kødboller siden jeg smagte dem på Prinsen i Stockholm i sommer. Jeg har forsøgt flere varianter af opskrifter, men den bedste er efter min mening denne.

Ingredienser til svenske kødboller

  • 500 gr hakket kalv/flæsk (OK det er vist mest korrekt at bruge oksekød. Men der er ingen der dør hvis du bruger kalv/flæsk. Eller noget helt 3. det er allehånden der gør det ikke bare smager af frikadeller)
  • 1 stort finthakket løg
  • en klat kartoffelmos
  • et æg
  • en spsk mel (ca) til konsistensen er god
  • salt, peber
  • 1 tsk. allehånde

Sådan laver du svenske kødboller

Rør farsen som alm. frikadellefars. Tril kødbollerne i små kugler – ca2-4 cm. i diameter. Steg dem på panden i smør – gerne rigeligt. Kødbollerne skal have en 20 min’s tid. Når de er færdige, tages de af, og væden koges op til sovs. Serveres med kartoffelmos og tyttebær. Alternativt – serveres de med spaghetti ligesom i Pernille&morfar (nostalgisk børnebog). What’s not to like!

Opskrift på Butter chicken – indisk kylling

Jeg må anbefale butter chicken til alle, der enten skal holde inderfest eller er på fedekur. Retten vækker opsigt og er en sikker succes, men det skal siges at den indeholder pænt meget smør! MMmm smør

Til opskrift på Butter chicken – indisk kylling skal du bruge (til ca 4 personer)

  • 2 spsk garam masala
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk spidskommen
  • 2 tsk stødt peber
  • 4 drys tørret chili (eller brug frisk hvis haves, kan varieres of course)
  • 1 ½ tsk kardemomme
  • 1 1/4 tsk salt
  • 1½ dl yoghurt (Kløver sødmælksyoghurt er favoritten her)
  • 2 spsk tomatpuré
  • Hakket ingefær (ca. en tommeltots størrelse)
  • 6 fed hvidløg
  • 100 gr usaltet smør
  • 2 mellemstore løg (hakkes)
  • 2 laurbærblade
  • 1½ dl. vand
  • 1½ dl. piskefløde

Sådan laver du Butter chicken – indisk kylling

Bland krydderier med yoghurt og tomatpuré. Tilsæt hakket hvidløg og ingefær og til sidst kyllingen i mundrette bidder. Lad trække i ca. 15 min. Smelt smør og steg løg til de er bløde. Tilsæt kylling + marinade. Tilsæt vand og laurbær, kog i 30 minutter. Tilsæt fløde og smag til.