Kålrabi-pandekager

Kålrabi er en af de her udfordringer, som en gang imellem dumper ind ad døren med Aarstidernes dogmekasseabonnement. Den ser uappetitlig ud og den har en svag duft af væmmelig, kogt hvidkål. Kålrabi står af en eller anden grund ikke øverst på de flestes indkøbssedler, og det undrer heller ikke, at den blev udkonkurreret totalt af kartoflen. Kålrabi har langt færre kalorier end kartoflen, flere fibre og indeholder rimeligt meget de samme vitaminer som kartoflen. Den har meget samme tekstur og mundfølelse som kartoflen (den er en anelse mere vandet) og kan bruges meget til de samme retter som kartoflen. Den er med andre ord den lidt mere upopulære, lidt grimmere, lidt mere kedelig og en anelse mere sund storesøster til kartoflen. Jeg kan kun forstille mig ét plausibelt scenarie, hvor man vælger kålrabi fremfor kartoffel, og det er hvis man er på ketokost eller slankekur. Altså hvis man har bandlyst kartofler fra kosten, men måske gerne vil have en slags pommesfrites eller noget at stikke i ketchuppen.

Så hvis du læser det her, er du enten abonnent på dogmekassen, eller også er du på slankekur. Uanset er kålrabien en udfordring. Her kommer der et bud på en opskrift, hvor kålrabien bliver brugt på samme måde, som jeg normalt bruger kartoflen på. Kålrabi-pandekagerne er krydret meget mere end jeg normalt krydrer kartoffelpandekager. Det er jo en smagssag, men jeg vil altså gerne maskere den kogtekål-dunst så meget som muligt.

Kålrabi-pandekager

Kålrabi kan erstatte kartofler i mange retter fx i denne type pandekager eller røsti
Prep Time10 mins
Cook Time16 mins
Total Time26 mins
Course: Aftensmad, Frokost
Cuisine: Dansk fusion
Keyword: Dogmekassen, Kålrabi, pandekage, røsti, Vegetar, Vegetarisk
Servings: 12 stk

Ingredients

  • ½ stk kålrabi
  • 1 stk kartofler store
  • 1 stk løg mellem
  • 1 stk æg
  • 2 spsk mel

Krydderier

  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk spidskommen
  • ½ tsk kanel
  • ½ tsk ingefær
  • ½ tsk gurkemeje
  • ½ tsk cayennepeber
  • ½ tsk salt

Instructions

  • Skræl kålrabi, kartofler og løg
  • Riv kålrabi og kartoffel på den grove side af rivejernet
  • Vrid det revne godt for væde. Det er især vigtigt at få vredet væsken godt fra kartoflen
  • Riv løget, men lad være med at vride væden af det
  • Bland æg og mel og krydderier i
  • Varm olie (rigeligt – helst så det dækker panden) og steg røstierne eller de små pandekager på høj-medium varme i 8 minutter på hver side. Undgå at flytte rundt på dem

Notes

Server dem med creme fraiche, chilisovs, hytteost eller noget helt fjerde

Hvis du alligevel ikke orker kålrabi

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.