Vegansk cassoulet

”Eat food. Not too much. Mostly plants” (Michael Pollan, “In Defense of Food”).

Jeg spekulerer ofte på, hvordan jeg og min familie kan spise flere retter, der udelukkende består af planter. Uden at det er fanatisk, uden at det altid skal være indiske gryderetter og uden at det skal være industrielle ”veganske” kødkopier. Plantefars er besværligt at fremstille, og man kan jo ikke spise pasta med tomatsovs hver dag (edit: det kan man godt, det er jo en gudespise).

Nogle gange støder tilfældigheder og inspiration sammen med rester fra fryseren. Resultatet er nye retter, der kommer til at blive fast repertoire her i huset. Således blev en rest Chili Beans lagt på lag af skiveskårne kartofler, dækket af olivenolie og rasp af hjemmelavede croutoner og friske krydderurter (persille, basilikum og purløg). Det blev til en vidunderlig ret med masser af umami, sprødhed og smag. Jeg var inspireret af cassoulet, da jeg lavede den, og det er vel det nærmeste, man kommer en plantebaseret cassoulet (selvom jeg hader alle betegnelser for kødkopier). Fantastisk er den i hvert fald, så her kommer opskriften.

Vegansk cassoulet

Chili beans møder skiveskårne kartofler og croutoner
Prep Time1 hour
Cook Time1 hour
Total Time2 hours
Course: Aftensmad, Frokost
Cuisine: Europæisk fusion, Fransk
Keyword: Vegansk
Servings: 4 personer

Ingredients

  • 1 portion Chili Bean suppe (se nedenfor)
  • 8 stk kartofler store eller mellemstore
  • 4 dl brødcroutoner eller mere
  • friske krydderurter bredbladet persille, basilikum og purløg
  • 2 tsk salt
  • 2 spsk olivenolie

Chili Bean suppe

  • 1-2 stk rød chili
  • 4 fed hvidløg
  • 1 dl hakket hvidløg
  • 1 stk dåsetomat
  • 800 ml vand fyld den tomme dåse 2 gange
  • 3 stk gulerødder
  • 1 tsk miso kan erstattes med bouillon
  • 1 stk bouquet garni laurbær/persille/timian
  • 3 tsk salt
  • 2 dl hvide børnner udblødte og kogte, eller fra dåse

Instructions

  • Lav først Chili bean suppen i dobbelportion (og spis den)og brug resterne til cassoulet

Chili Bean suppe

  •  Hak chili og hvidløg fint
  • Skræl gulerødder og skær i rustikke skiver
  • Hak bladselleri fint
  • Sauter chili, hvidløg, selleri og gulerod i olie
  • Tilsæt tomat efter et minut eller to
  • Tilsæt vand og bouillon/miso og bouqet garni
  • Lad det simre i 15 minutter eller mere. Server.

Cassoulet

  • Skræl og skær kartofler i skiver
  • Læg dem lag på lag i et ildfast fad. Drys med salt og lidt olivenolie
  • Hæld suppen på
  • Læg et lag croutoner (eller rasp) over. sprinkle lidt olivenolieog salt over
  • Bag i ovn i 40 minutter. Hold øje med at raspen ikke brænder på. Dæk evt til med alu de sidste 10 minutter
  • Hak krydderurter og dæk hele fladen (så meget som muligt) og server

Notes

Brødcroutoner – her menes hjemmelavet brød, som jeg smider i fryseren og tager ud og laver croutoner af, når det passer. Rester af disse rester kan blendes til rasp til en ret som denne. Det er altså rester med rest på! De er derfor allerede stegt i olie, så hvis du bruger rasp eller brød, der ikke har olivenolie på allerede, ville jeg give den lidt ekstra. 

Passer med…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.