Sommer auberginesalat

Auberginer er fantastiske, fordi de føles meaty ligesom kartofler, men smager umami-agtigt ligesom en karljohan. De suger olie for et godt ord, og det er derfor godt at matche dem med noget syreholdigt som tomat eller citron.

I denne her salat har jeg stegt auberginerne i ovnen. Det er meget nemmere end at stege dem på panden, og de suger mindre olie på den måde. Tilføj lidt krydret rasp de sidste fem minutter, og du får et sprødt lag ovenpå de bløde og fedtede aubergineskiver, og det er rimeligt genialt, hvis jeg selv skal sige det. Jeg lavede det med za’artar som er et blandingskrydderi, man især bruger i det mellemøstlige køkken. Det består typisk af timian, sesam og sumak (en rød, syrlig-agtig pulveriseret bær). Det kan altså erstattes af timian og sesam, og så måske et stænk citron bagefter.

Salaten her er meget sommerlig, da auberginerne er i sæson om sommeren, og fordi den er god som tilbehør til grill.

Auberginesalat

Aubergine er geniale i salat, fordi de er kødfulde og har masser af umami
Prep Time15 minutes
Cook Time30 minutes
Total Time45 minutes
Course: Aftensmad, Frokost
Cuisine: Europæisk fusion
Keyword: aubergine, Salat
Servings: 4 personer

Ingredients

  • 1 stk aubergine
  • ½ bakke rucola
  • 2-3 stk tomater
  • 1 dl rasp blandet med 1 stk revet hvidløg og 1 tsk za'atar kan erstattes af andet krydderi fx timian og sesam
  • ½ stk rødløg
  • 1 håndfuld frisk basilikum eller bredbladet persille
  • 1 håndfuld parmesan i flager
  • olivenolie, balsamico og salt

Instructions

  • Skyl og skær auberginen i skiver på 0,5 cm
  • Fordel dem på en bageplade og drys godt med salt og olivenolie
  • Bag dem i 30 minutter på 200 gr
  • Bland rasp med revet hvidløg og krydderi. Fx Za'atar eller timian og sesam
  • Fordel raspen over aubergineskiverne, drys evt med lidt ekstra olivenolie og bag videre i 5 minutter eller til raspen er sprød
  • Tag auberginerne ud og lad dem køle ned
  • Fordel rucolaen på et fladt salatfad
  • Skær tomater ud i tynde skriver og fordel dem på rucolaen
  • Læg auberginerne dekorativt på eller imellem tomaterne
  • Drys med finthakket rødløg, parmesan og frisk basilikum samt en dressing af olivenolie og balsamico

Passer til

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.