Opskrifter på mad der kræver tid, men som ikke kræver nogen særlig arbejdsindsats
”Eat food. Not too much. Mostly plants” (Michael Pollan, “In Defense of Food”). Jeg spekulerer ofte på, hvordan jeg og min familie kan spise flere retter, der udelukkende består af planter. Uden at det er fanatisk, uden at det altid skal være indiske gryderetter og uden at det skal være…
Siden mennesket lærte at tænde bål, har suppe spillet en væsentlig rolle i menneskeføden. I tiden før komfuret, hang der en jerngryde over ilden, hvor en konstant suppe simrede. Det var en slags dyppelse til det ofte ret tørre brød, man måtte spise dengang. Der er noget basalt i at…
Det er en blanding af charterferienostalgi og kærlig erindring af My Big Fat Greek Wedding, der giver mig trang til igen at eksperimentere med moussaka. Hvem har ikke været til Greek Night på hotellet og mæsket sig i græsk salat og moussaka, og tænkt at det her, skal man sgu…
Ossobuco er den karakteristiske ret med oksekød med en knogle i, og den stammer fra Ligurien i Norditalien. Den spises traditionelt med risotto, men man kan servere den med hvad, der ellers passer til en simreret. Kartoffelmos, brød, polenta (selvom jeg ikke er fan) eller farinata (kikærtebrød – også en…
Minestrone er egentligt bare en grøntsagssuppe, som indeholder forskellige grøntsager, bønner eller linser og suppepasta. Den kommer i et utal af variationer, og alt er tilsyneladende tilladt (ifølge italienske opskrifter på nettet, jeg har ikke spurgt la vecchia nonna). Min version er domineret af tomat, og de væmmelige grøntsager (løg,…
