Noget der altid har irriteret mig ved hummus og hummusopskrifter er, at de alle indeholder tahin. Tahin er en halv-vammel sesam-sovs eller olie, som normalt blandes i hummus. Problmemet er, at hvis man ikke laver hummus hver anden uge, har man et åbnet glas tahin stående. Det ender bagerst i køleskabet hvor det får lov til at stå i fred indtil man kyler det ud. Jeg er træt af at smide tahin ud, men jeg elsker hummus (men ikke nok til at jeg laver det hele tiden).
Jeg undersøgte nærmere hvad tahin egentligt indeholder. Og det var såre simpelt. Det indeholder sesam og olivenolie (roughly). Så hvorfor ikke bare putte det i direkte i hummusen?
Mit eksperiment gik over al forventning og jeg har med garanti købt mit sidste glas tahin. Ikke fordi jeg har noget imod tahin per se, men jeg har noget imod at smide mad ud og have ting til at stå og fylde. Sesam og olivenolie erstatter i denne opskrift tahin og det smager næsten som man sidder på en café i Jerusalem.
Hummus
Equipment
- Foodprocessor
Ingredients
- 1 dåse kikærter
- 1 citron – saften af
- 2 fed hvidløg
- 4 spsk sesamfrø
- 4 spsk olivenolie
- 1 knsp salt
Instructions
- Bag sesamfrø på 200 gr i 10 minutter. Blend derefter alle ingredienser i en foodprocessor i et par minutter. Server med brød til, skiver af agurk, tomat, gulerod og peberfrugt.