Kagebagning er ofte noget rod og jeg vil godt indrømme at jeg ikke er nogen fan af det. Gigantopvaske, kaos i køkkenet og og underligt udstyr man ikke har. Komplicerede og præcise mål og sjatter af rester når man er færdig. Men denne opskrift på Mississippi mudpie,/mudcake eller mudderkage kræver et minimum af udstyr og er super nem at lave. Den er tilpasset hele mål, hvilket gør den ekstra nem. Den kan skal helst laves dagen før den skal serveres, hvilket jo er et klart plus hvis man skal have gæster. Den kan nemt fryses ned og derved gøre lykke på et senere tidspunkt. Jeg fik opskriften på mudderkage eller Mississippi mudcake engang på mit gamle studiejob for for ca 100 år siden, og jeg har bagt den trofast siden.
Mudderkage – Mississippe mudcake
Equipment
- 1 skål
- 1 elpisker
- 1 kasserolle
- 1 springform
Ingredients
- 200 gr mørk chokolade
- 4 æg
- 1 dl lys moscovadosukker kan erstattes af andre typer sukker – rørsukker fx
- 1 dl mørk moscovadosukker kan erstattes af andre typer sukker – brun farin fx
- 1 pk smør rigtigt smør
- ½ pk digestives
- 1/4 l piskefløde
Instructions
- Smelt 60 gr chokolade (det er nemmest hvis man bruger chokoladeplader a 100 gr, så svarer det til 6 stykker) med 60 gr smør på mellem-lavt blus. Rør lidt engang i mellem så det ikke brænder på
- Imens knuser du kiksene i skålen med en ske eller hvad du nu har ved hånden
- Hæld smør/chokolademassen over de knuste kiks i skålen. Mas det sammen først i skålen, så i springformen så det danner bunden.
- Smelt resten af chokoladen og smørret. og stil det til side så det kan køle lidt ned.
- Pisk æg og sukker i 5 minutter.
- Tilsæt fløde og den smeltede chokolade/smørmasse. Pisk det i 5 minutter. Jo længere tid man gider at piske, des mere luftig bliver kagen. 5 min er lang tid og giver et godt resultat. Hæld det over i formen.
- Sæt springformen i ovnen og bag på 180 gr i 45-1 time. OBS: bagetiden er afhængig af størrelsen på din springform (har jeg lært). Hvis din springform er ca 24-25 cm kræver det 1 time eller lidt mere. En springform på 28 cm passer med 45 minutter.
Hejsa
Jeg har forsøgt mig med mudderkagen. Hvor meget knuser du kiksene? Fuldstændig eller lader du nogle større stykker være?
Hej,
Det er vist en smagsag. Jeg knuser dem ret grundigt, da bunden på den måde hænger bedre sammen. Men man kan også lade nogle grove bidder være, så bliver bunden lidt mere “crunchy”.
Mvh Madindex
hej igen
Nu er den bagt færdig. Den blævrede ret meget efter 45 minutter. Så den fik 10 minutter ekstra. Ovnen var ellers sat på 200 grader. Så 45 minutter er måske i underkanten. Den ser rigtig lækker ud. Jeg glæder mig til at smage den!
Det har du nok ret i – jeg plejer faktisk også selv at give den lidt ekstra. Den må gerne blævre lidt, bare den ikke virker helt flydende. Skriv endelig hvad du synes om kagen når du har smagt den.
For nogle uger sider serverede jeg kagen til en middag. Opskriften var rigelig til 12 chokoladefans, og sammen med jordbærsorbet en stor succes.
Man skal dog lige holde godt øje med kagen, mens den bager, for den skal have en del længere i ovnen end, hvad opskriften foreskriver!
Kagen vil helt sikkert også blive en klassiker i mit madrepetoire!
Hvad er moscodavo sukker?
Hej Mette
Moscodavosukker er sukker som er lidt mere smagfuldt og krydret end almindelig sukker. Det klistrer lidt sammen ligesom brun farin og har lidt samme aroma. Du kan købe det i almindelige supermarkeder – Føtex, Superbest etc.
God fornøjelse 🙂
Er ved at bage denne kage… Er det meningen at kiks skal blive i bunden????
Hej Sandie
Mener du om kiksene skal blive i bunden og ikke flyde op i fyldet? For nej, det skal de ikke! Bunden som består af kiks, smør og smeltet chokolade skal mases sammen til en klæg masse som skal fordeles ud i springformen og fungere som bund. Jeg er lidt nysgerrig hvad der er sket med din kage – flyder kiksene rundt i fyldet eller hvad? Jeg tror ikke det gør så meget smagsmæssigt, men den bliver nok lidt mere udfordrende at skære.
Hilsen
Madindex