Ordret oversat betyder det “aubergine med fiskesmag” men det lyder ikke så godt på dansk, og i øvrigt er retten uden fisk eller fish sauce, og faktisk helt igennem plantebaseret. Retten er en Sichuan signatur-ret og nok den bedste måde at servere aubergine på (imo).
Den officielle opskrift indeholder en del eksotiske ingredienser (pixian dou ban jiang og sichuan-peber) som jeg må indrømme, jeg ikke lige stasher så ofte, som jeg har lyst til kinesisk aubergine. Dilemma. Jeg har derfor justeret opskriften en lille smule, så den kan laves med de ingredienser, jeg ofte har liggende i mit lager. En doven Yu Xiang Qie Zi om du vil.
Den første opskrift er således den uofficielle, dovne og fordanskede version af Yu Xiang Qie Zi og den nederste er den officielle for dem, der ønsker at gå hele vejen. De findes vel derude.
Yu Xiang Qie Zi (kinesisk aubergine) for de dovne
Ingredients
- 1 stk aubergine
- 1 spsk ingefær svarende til 1 tommeltotsstørrelse
- 1 spsk hvidløg sverende til 2 fed ca, evt 3
- ½ stk chili
- 1 spsk soja
- 1 spsk vand
- 1 spsk sukker gerne mørk
- 2 spsk neutral olie
Instructions
- Skyl auberginen og skær den i 0,5 cm skiver
- Drys med salt og lad skiverne ligge og trække i 10 minutter
- Skær imens chili, hvidløg og ingefær i små stykker
- Varm olien på en pande
- Drys saltet af aubergineskiverne og sauter skiverne i olien
- Når de har fået 10-12 minutters tid og har fået lidt farve, tilføj da hvidløg, chili og ingefær
- Bland imens soja, sukker og vand i en skål for sig
- Hæld soja, sukker og vand over aubergineskiverne og lad det simre i yderligere 10 minutter til de er bløde og gennemstegte
Notes
Den officielle opskrift
Yu Xiang Qie Zi (den officielle) Kinesisk aubergine
Ingredients
- 1 stk aubergine
- 5 fed hvidløg
- 1 spsk ingefær svarende til 1 tommeltotstørrelse
- 10 stk sichuan-peberkorn
- 1 spsk bønnepaste Pixian Dou Ban Jiang
Sauce
- 1 spsk soja
- 1 spsk sukker
- 1 spsk balsamico
- 1 spsk sherry
- 3 stk skalotteløg
- 1 tsk majsstivelse Maizena
Instructions
- Miks ingredienserne til saucen i en skål
- Skær auberginen i skiver ca 0,5 cm brede
- Skræl og skær ingefær og hvidløg i små tern
- Varm olie på en pande. Sauter peberkorn, hvidløg og ingefær i et minut derefter tilføj bønnepaste
- Tilføj aubergineskiverne på panden i 4-5 minutter
- Hælde saucen over og lad det simre i 10 minutter