Helstegt kærnemælkskylling

Nogle madretter vender jeg tilbage til igen og igen, bl.a fordi de giver nogle vidunderlige rester, som kan genanvendes til en masse gode (og nemme) retter. Det gælder hele kyllinger, som jeg først steger enten marineret i kærnemælk eller sennep, eller med lidt estragon eller rosmarin på. Det er dejligt simpel mad uden dikkedarer.

Når man marinerer kød i kærnemælk, vil syren i mælken hjælpe med til at mørne kødet. Det giver ikke rigtig nogen smag, men kødet bliver blødere og skindet mere skinnende og flot. Man kan også bruge yoghurt (naturel) men kærnemælk er den bedste neutrale marinade. Man får bedst resultat hvis kødet marinerer natten over.

Det er essentielt at vælge en ordentlig kylling. Ikke frost, ikke vandpumpet eller for billig. Jeg tyr ofte til de franske kyllinger, så er man nogenlunde sikker på kvaliteten. De er langsomtvoksende og kødet smager ganske enkelt bedre, når kyllingen har fået tid til at vokse til.

Helstegt kærnemælkskylling

En helstegt kylling er en fantastisk spise. Enkel og god.
Prep Time10 minutes
Cook Time1 hour
Marineretid1 day
Total Time1 day 1 hour 10 minutes
Course: Aftensmad
Cuisine: Europæisk fusion
Keyword: Kylling
Servings: 4 personer

Ingredients

  • 1 hel kylling 1,2 – 1,6 kg
  • 1 l kærnemælk
  • 2 spsk salt
  • 1 spsk krydderurter efter valg fx rosmarin eller estragon kan udelades

Instructions

Dagen før

  • Læg kyllingen i en lukket pose eller beholder med kærnemælken natten over, eller så lang tid som muligt.

På dagen

  • Tag kylling op af beholderen, og lad kærnemælken dryppe godt af
  • Læg kyllingen i stegefadet og salt den godt
  • Krydr eventuelt med peber og krydderurter som rosmarin eller estragon (ikke begge to)
  • Steg kyllingen midt i ovnen på 200 gr i minimum 1 time. Det kommer an på størrelsen, hvor lang tid kyllingen skal have, men regn i hvert fald med 1 time, sandsynligvis 1 time og 15 min. Hvis det er en meget storkylling på 2 kg, så den have 1,5 time. Hvis du er i tvivl, så kan du skære i lårsamlingen (mellem underlår og overlår). Hvis saften er gennemsigtig, er kyllingen færdig. Hvis den er rosa, skal den have mere
  • Hold øje med, om skindet bliver for mørkt den sidste halve time. Hvis det bliver for mørkt, læg da et stykke stanniol over.
  • Tag kyllingen ud, og lad den hvile i 10 minutter
  • Herefter kan den skæres ud: Skær først lårene af vedoverlårets samling. Brystet skæres ud i tre stykker på hver side af brystkassen. Vingerne skæres af ved ryggen.

Notes

Overskydende pillet kød kan bruges i supper og tarteletter. Skært kød fra bryst kan bruges i salat. Underlår kan spises kolde på madpakken. Kog fond på skroget, og du får en vidunderlig base for hønsekødssuppe.

Passer med

Rester af kyllingen kan bruges til disse retter

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.