Minestrone

Minestrone er egentligt bare en grøntsagssuppe, som indeholder forskellige grøntsager, bønner eller linser og suppepasta. Den kommer i et utal af variationer, og alt er tilsyneladende tilladt (ifølge italienske opskrifter på nettet, jeg har ikke spurgt la vecchia nonna). Min version er domineret af tomat, og de væmmelige grøntsager (løg, selleri og hakkede dåsetomater) er blendet til ukendelighed. De acceptable grøntsager (blomkål, kartoffel og gulerødder) har beholdt deres oprindelige form i suppen. Jeg gør det for at få mine børn til at spise suppen uden at rynke på brynene, men dog stadig lære fornemmelsen af at spise kogte grøntsager.

Minestrone indeholder ca alt hvad man har brug for når det gælder vitaminer, fibre og proteiner, men den er ikke tung på kalorier. Hvis man udelukkende lever af minestrone i en uge, garanterer jeg for, at man taber sig 4 kg.

Basissuppen er som så mange andre baseret på løg, selleri (bladselleri eller knoldselleri eller begge dele) og en bouillon af en art. For at forblive ren vegetarisk har jeg brugt grøntsagsbouillon. Derudover skal der bønner eller linser i (kilde til proteinen i suppen). Jeg synes både det fungerer med røde linser, der koger ud i suppen og giver den lidt mere substans. Men også små, hvide bønner er rigtigt gode i suppen (de skal trække over natten og forkoge en times tid). Slutteligt skal der noget fylde i af en art – da suppen er italiensk, er der typisk suppepasta i og en kartoffel eller to i tern. Jeg kan godt lide at putte blomkål i, men andre grøntsager som broccoli, squash eller rosenkål kunne også fungere. Spiser man rent plantebaseret, må man undvære parmesanen på toppen.

Minestrone

Minestrone indeholder ca alt hvad man har brug for når det gælder vitaminer, fibre og proteiner, men den er ikke tung på kalorier
Prep Time15 minutes
Cook Time1 hour
I blødsætning12 hours
Total Time13 hours 15 minutes
Course: Hovedret
Cuisine: Italiensk
Keyword: Suppe, Vegetarisk
Servings: 4 persoer

Equipment

  • Stavblender

Ingredients

Suppen

  • 2 stk løg mellemstore
  • 1 dl hakket selleri enten knoldselleri eller bladselleri eller begge
  • 1 stk dåsetomat 400 gr
  • 1 stk tomatpuré 140 gr
  • 1,6 l vand eller hvad der svarer til at fylde den tomme dåsetomat med vand 4 gange
  • 3 tsk salt
  • peber
  • 2 tsk tørret timian
  • 4 fed hvidløg
  • 2 stk grøntsagsbouillonterninger

Fyld

  • ½ stk blomkål i store buketter
  • 2 stk kartofler ikke for store
  • 2 stk gulerødder mellemstore
  • 1 dl kogte suppehorn kog dem for sig
  • 2 dl hvide bønner opblødte og kogte

Topping

  • 1 dl revet parmesan eller mere
  • hakket bredbladet persille hvis haves… ellers må man undvære
  • 1 spsk balsamico

Instructions

  • Skræl løg, selleri og hvidløg og skær i små tern
  • Sauter løg, selleri og hvidløg i olivenolie i 2-3 minutter
  • Tilføj tomatpuré og rør lidt så puréen fordeler sig
  • Tilføj dåsetomat
  • Fyld den tomme dåse fra tomater med vand – 4 gange og hæld i
  • Fyld den tomme dåse fra puré med vand og hæld i
  • Put bouillon i og lad det koge op. Lad det koge i 10 minutters tid (husk også at sæt kogevand over til pasta. Hvis ikke du har kogt bønnerne nu, må du nok også hellere i gang)
  • Skræl imens gulerødder, kartofler og skær dem i små tern
  • Vask blomkål og fordel den i passende buketter
  • Blend suppen med en stavblender
  • Put gulerødder, kartofler og blomkål i og lad det koge ca 15 mere minimum
  • Put timian og salt i
  • Når suppen er kogt færdig og kartofler, gulerødder og blomkål er møre, skal du tilføje den kogte pasta og de kogte bønner
  • Juster smagen med balsamico og lidt sort peber

Notes

Server med brød til og parmesan over

Andre gode supper

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.