Skip to content


Kyllingeleverpostej

Denne opskrift på leverpostej er en anelse nemmere end den traditionelle, da man kan blande alle ingredienser i en blender og slipper for at lave en opbagt sovs. Den indeholder mindre fedt men smager himmelsk alligevel.

Fremgangsmåde:

Blend alle ingredienser til konsistens er ret flydende. Fyld i en 0,8 liter form (eller flere mindre). Stil i forvarmet ovn på ca. 200 gr. i en times tid.

Ingredienser:

  • 300 gr. kyllingelever (fås bla. frossen i supermarkedet)
  • 2 spsk portvin (kan udelades)
  • 75 gr. andefedt/hakket spæk eller ca. 1 dl olivenolie
  • 1-2 spsk mel
  • 2 dl. fløde eller mælk
  • 1 æg
  • 1 lille løg
  • 1 tsk salt
  • 10 omgange med peberkværn
  • 1 tsk tørret basilikum

Share/Save

Posted in Jul, Mad til småbørn, Opskrifter, Påske, Årstider - Vinter. Tagged with .

Tiramisu

Jeg klappede i mine små hænder første gang jeg lavede tiramisu, da jeg opdagede at det er verdens nemmeste dessert at lave. Slut med at bage underlige bunde og dernæst piske fyld osv i. Næ, man skal bare købe nogle ladyfingers og piske mascarpone + æggeblommer sammen og så er den stort set klar.

Ingredienser til 4-8 personer

  • En pakke ladyfingers (der er 2×12 stks i en pakke)
  • 500 gr. mascarpone (de fås i hhv 250 og 500 grs)
  • 8-12 æggeblommer (ønskes stiv konsistens brug 8 æggeblommer, for en mere flydende brug lidt flere). De fås i bakker med 2 blommer i hver x 6
  • 2 tsk vanilie
  • 2 tsk sukker
  • Mørk kakao til at drysse
  • 1 kop kaffe
  • cognac/likør af en art

Fremgangsmåde

Pisk mascarpone, æggeblommer, sukker og vanilie til en lind creme. Læg et lag ladyfingers i et fad/dessert glas. Hæld en spsk kaffe ca. over hver ladyfinger så den bliver fugtet over det hele. Hæld en spsk cognac/likør over pr. person jævnt fordelt over laget. Dæk dernæst med et lag creme - ca. halvdelen. Læg et nyt lag ladyfingers og gentag med kaffen. Læg det sidste lag creme. Put fadet i køleskabet i nogle timer eller natten over. Drys kakao (nemmest med en si) lige inden servering. Tiramisu kan også lavet med mariekiks, men det smager nu bedst, synes jeg, med de lidt svampede ladyfingers.

Share/Save

Posted in Dessert, Fest, Nytår, Opskrifter. Tagged with , .

Svenske kødboller

Jeg har været besat af svenske kødboller siden jeg smagte dem på Prinsen i Stockholm i sommer. Jeg har forsøgt flere varianter af opskrifter, men den bedste er efter min mening denne.

Ingredienser:

  • 500 gr hakket kalv/flæsk
  • 1 stort finthakket løg
  • en klat kartoffelmos
  • et æg
  • en spsk mel (ca) til konsistensen er god
  • salt, peber
  • 1 tsk. allehånde

Fremgangsmåde

Rør farsen som alm. frikadellefars. Tril kødbollerne i små kugler - ca- 4 cm. i diameter. Steg dem på panden i smør - gerne rigeligt. Kødbollerne skal have en 20 min’s tid. Når de er færdige, tages de af, og væden koges op til sovs. Serveres med kartoffelmos og tyttebær.

Share/Save

Posted in Babymad, Finanskrise, Mad til småbørn, Opskrifter. Tagged with , .

Lam i Karry

Jeg har afprøvet denne opskrift på Lam i karry fra annemad fra DR2. Den var virkelig lækker og ikke for stærk. Jeg fulgte opskriften fra DRs hjemmeside, dog brugte jeg knust kardemomme og ikke hele kardemommekapsler og jeg lavede lidt om på rodfrugterne (og jeg glemte cashewnødder - det gjorde vist ikke noget). Retten kan laves dagen før den skal serveres

Fremgangsmåde:

Steg karry i rigeligt olie, svits løg og rodfrugter. Tilsæt figner, kanel og kardemomme. Rør rundt i ca. 5 min. Brun lammekødet på en pande ved siden af. Tilsæt kødet til karryen og tilsæt kokosmælk og fond. Kog i ca. 1-2 timer. Tilsæt garam masala.

Ingredienser til 6 personer:

  • 2 spsk god karry
  • 2 store løg
  • 1-2 persillerod
  • et par gulerødder (eller pastinak eller hvad man nu har)
  • 1 stykke selleri (ca. en kvart fungerede fint)
  • 12 figner
  • 4 stængler kanel
  • 5-6 tsk stødt kardemomme
  • 1 kg lammekød (fx. lammebov i tern)
  • 1 ds kokosmælk
  • ca. 1/4 - ½ liter fond/bouillon. Dag 1 tilsatte jeg lidt hønsefont. Dag 2 tilsatte jeg en smule lammefond da jeg varmede retten op. Jeg havde lavet lammefond på knoglen fra lammeboven da jeg skar lammet ud på dag 1.
  • 1 spsk garam masala

Share/Save

Posted in Fest, Gryderetter, Mad til småbørn, Opskrifter, Årstider - Efterår. Tagged with , .

Butter chicken - indisk kylling

Jeg må anbefale butter chicken til alle der enten skal holde inder-fest eller er på fedekur. Retten vækker opsigt og er en sikker succes, men det skal siges at den indeholder pænt meget smør! MMmm smør :-)

Fremgangsmåde:

Bland krydderier med yoghurt og tomat puré. Tilsæt hvidløg og ingefær og til sidst kyllingen. Lad trække i ca. 15 min. Smelt smør og steg løg til de er bløde. Tilsæt kylling + marinade. Tilsæt vand og laurbær, kog i 30 minutter. Tilsæt fløde og smag til.

Ingredienser til ca. 4 personer:

  • 2 spsk garam masala
  • 1 tsk stødt koriander
  • 1 tsk spidskommen
  • 2 tsk stødt peber
  • 4 drys peperoncino (kan varieres of course)
  • 1½ dl yoghurt (Kløver sødmælksyoghurt er favoritten her)
  • 2 spsk tomatpuré
  • 1 1/4 tsk salt
  • Hakket ingefær (ca. en tommeltots størrelse)
  • 6 fed hvidløg
  • 1½ tsk kardemomme
  • 100 gr usaltet smør
  • 2 mellemstore løg (hakkes)
  • 2 laurbærblade
  • 1½ dl. vand
  • 1½ dl. piskefløde

Share/Save

Posted in Fest, Gryderetter, Mad til småbørn, Opskrifter, Årstider - Efterår. Tagged with , .

Marengskage

marengskage 4 300x225 Marengskage

Gæsteskribenten Sweettooth har serveret marengkage for mig og familien en del gange, og kagen har fra start været blandt mine favoritter. Konsistensen har ikke meget med marengs at gøre, men minder snarere om skumfiduser. Forleden fik jeg selv lyst til at prøve at se om kagen var til at finde ud af for en kagespasser som mig. Resultatet kan ses her - den var fantastisk lækker. Opskriften kan ses her i sin fulde længde: Marengkage - sprød og blød. Pyntet med vanilieis, flødeskum og jordbær. Mmmm!

 Man pisker æggehvider med sukker, og tilføjer derefter eddike. Dernæst fylder man skummet på en bageplade (opskriften her passer med en almindelig, dyb bageplade). Husk at lægge bagepapir og smør det evt. med smør (min marengs hang ret meget i og måtte nærmest rulles af da det klistrer helt vildt). Bag i 30 min. på 130, dernæst 30 min. på 160. Server med is, flødeskum eller hvad man nu lyster.

marengskage 11 150x150 Marengskage  marengskage 2 150x150 Marengskage  marengskage 3 150x150 Marengskage 

Share/Save

Posted in Dessert, Opskrifter, Årstider - Sommer. Tagged with .

Skal gær udrøres i vand når man skal bage brød?

  testbrc3b8d og boller 150x150 Skal gær udrøres i vand når man skal bage brød?

Forleden fik jeg en sjov, men grov kommentar på min gamle blog (madindex.wordpress.com). En hvis Ole Henriksen syntes ikke om, at jeg udrører salt i gær, når jeg bager mit “brød med sprød skorpe”. Han skrev tilmed, at det var en elendig opskrift! Og det upåagtet, at det faktisk er en genial opskrift. Nå, men han skrev, at gærcellerne dør, når man kommer salt direkte i gæren. Ansporet af Oles uforskammethed, og en hvis portion nysgerrighed, googlede jeg emnet og fandt i cookiepidia en artikel, der beskriver alle de forhold der dræber gærceller. Der var ikke så få: man dræber gærceller hvis de kommer i koldt vand, hvis de kommer i for varmt vand, hvis de kommer direkte i berøring med sukker og - tataaa hvis de kommer i berøring med salt. Damn, det irriterede mig jo lidt at den grove Ole Henriksen skulle have ret. Samtidigt syntes jeg det var lidt underligt, at jeg eller andre medspisende aldrig skulle have lagt mærke til, at mit brød skulle være uhævet… Det måtte testes.

Jeg besluttede mig for at bage 2 stks “brød med sprød skorpe“. Et, hvor saltet blev rørt ud i halvlunken vand (som alle opskrifter anviser man skal) og et, hvor gæren bliver opløst med saltet før vandet tilsættes. Min hypotese var, at det med gæren dør i salt, er en gammel husmor-myte og at brødet ville blive om ikke ens, så i hvert fald hæve fint og pænt som det skulle. Madindex’s egen version af mythbusters so to speak.

Efter et par timers hævning så dejene således ud:

forsc3b8g med dej 150x150 Skal gær udrøres i vand når man skal bage brød?

De var med andre ord ret ens.. 1-0, Ole.

Efter bagning, så testbollen sådan ud inden i:

test bolle 150x150 Skal gær udrøres i vand når man skal bage brød?

Men var kontrolbollen større og fyldt med flere lufthuller? Nej!

kontrol bolle 150x150 Skal gær udrøres i vand når man skal bage brød?

Summarsumarum: de var fuldstændig ens, og man kan godt udrøre salt i gær UDEN at slå gærcellerne ihjel. Jeg ved ikke om det skyldes at gær i dag er fyldt med mærkelige enumre, eller om det er fordi man i virkeligheden bruger alt alt for meget gær eller hvad, men det kan i hvert fald lade sig gøre, at udrøre salt i gær direkte uden at ødelægge dejen. Og så vil nogen (hvis der stadig er nogen der læser med så langt) måske undre sig over, hvorfor jeg går så meget op i det med gæren. Men det med at se salten opløse gæren og gøre den flydende er bare en lille glæde der er forbundet med at bage. Det er næsten trylleri.

Share/Save

Posted in Misc, Opskrifter. Tagged with .

Norditaliensk kylling med rødvin og ærter

…Eller Andreas mors kylling med ærter og hvidløg i rødvinssauce.

Kusine Irene har givet mig denne opskrift, som hendes italienske svigermor har lært hende at lave. Retten stammer fra Norditalien og spises i dybe skåle med brød til. Den er hurtig og nem at lave, og den smager helt fantastisk.

kylling med c3a6rter og rc3b8dvin 150x150 Norditaliensk kylling med rødvin og ærter

Kylling (hele stykker eller filet) brunes gyldne i olivenolie. De tages op og hvidløg og løg sauteres. Herefter kommes kyllingen tilbage og rødvinen tilsættes og koges op. Ærter, vand og salt/peber tilsættes. Lad retten simrekoge i 1½ time til kyllingen er gennemstegt og ærterne let mosede ud.

Retten er babyvenlig (på trods af rødvinen! Alkoholen bliver jo kogt væk)

Ingredienser:

  • 1 pakke kylling - hele stykker/filet
  • ½ -1 pose ærter
  • 5 fed hvidløg (hele)
  • 1 løg - hakket
  • lidt vand - ca 2 glas
  • en kvart til en halv flaske rødvin

Share/Save

Posted in Babymad, Gryderetter, Opskrifter. Tagged with , , .

Charter-aften med gambas al ajillo

gambas2 150x150 Charter aften med gambas al ajillo  bread 150x150 Charter aften med gambas al ajillo  greek salat 150x150 Charter aften med gambas al ajillo

Inspireret af den amerikanske madblog No Recipe og deres Shirley Valentine “Dinner & Movie” koncept, lavede jeg charter-inspireret mad i går. Det var faktisk ikke planlagt, men ideerne dukkede op hen ad vejen og lidt i mangel af bedre. Jeg havde en liter gazpacho til overs som helst skulle spises. Derudover havde vi lidt feta til overs fra lørdagens indiske spinat gryde (eksperimenterede med at putte feta i.. og det var lækkert). Det blev til en lækker græsk salat. Men jeg havde lyst til noget lidt mere…snasket og lækkert. Jeg kom i tanke om jeg altid har en pose tigerrejer i fryseren (egentligt som regel til skaldyrsrisotto) og hvad kunne være med lækkert end en omgang kæmperejer i hvidløg med lækkert speltbrød fra yndlingsbageren?

Jeg brugte ca. en halv pose - svarende til en hel fyldt dyb tallerken. Jeg stegte ca. 10 fed hvidløg og lidt tørret peperoncino i en riiiigeligt olivenolie. Efter et par minutter kom rejerne på (optøede, naturligvis). De fik bare et par minutter, hvorefter de blev vendt med riiigeligt bredbladet persille.

Share/Save

Posted in Opskrifter, Årstider - Sommer. Tagged with .

Gazpacho

gazpacho 1 150x150 Gazpacho  gazpacho 2 150x150 Gazpacho  gazpacho 11 150x150 Gazpacho

Jeg har allerede Spise med Price-abstinenser og er derfor nødsaget til at afprøve alle deres opskrifter, en for en. Jeg har altid troet at gazpacho var sådan noget med at stå og skære en masse tomater i små bitte tern. Jeg er mest til doven mad, og man må faktisk sige at gazpacho er ret doven. Især i min version - Price brødrene siger man skal pille skindet af tomaterne og kernerne af agurkerne. Det gad jeg ikke, så de fik lov at blive blendet med. Ellers gjorde jeg nogenlunde som i programmet. Jeg byttede dog sherryvinaigre ud med æbleeddike, for det var hvad jeg lige havde i skabet. Jeg fordoblede også mængden af tomater i suppen da det føltes rigtigt.

  • 2 skiver brød uden skorpe (blødes op i vand)
  • 1 kg tomater
  • 1 agurk (skrællet)
  • 3 peberfrugter (jeg brugte 3 forskellige farver)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dl olivenolie
  • 3 spsk æbleeddike
  • Salt og peber

Alt kommes i blenderen og får en tur. Serveres kold med brødcroutoner.

Share/Save

Posted in Opskrifter, Supper, Årstider - Sommer. Tagged with , , .

Bagte asparges

Hvis man er træt af rå eller dampede asparges, kan man prøve sig med at bage dem i ovnen. Her har jeg bagt dem i 15 min. med lidt salt, olivenolie og et par søde tomater i kvarte. Bagefter har jeg givet dem et stænk citron og lidt revet parmesan.

bagte asparges 300x225 Bagte asparges

  • 1 bundt asparges (det nederste stykke skal knækkes af)
  • 2 søde tomater
  • Olivenolie, citron, salt og parmesan

Share/Save

Posted in Opskrifter, Årstider - Forår. Tagged with .

Raclette

Så fik vi indviet altangrillen da Anne og Anders var forbi lørdag aften. Vi må ikke grille på altanen, så vi tændte op i racletten som min mand erhvervede sig engang i 80′erne (raclette lugter i hvert fald lidt af 80′er/70′er fondue, men det er jo faktisk et genialt koncept: grill og ostegratinering på en og samme tid)…

For at det ikke skulle være alt for kitchet, ville jeg lave noget fransk-japansk fusionsmad. Jeg havde nogle tangplader fra sidste weekend, nogle optøede rejer, en avokado og nogle asparges fra Aarstiderne. Dem lavede jeg to store makiruller ud af. Det var lidt et eksperiment med asparges i makiruller, men det fungerede virkelig godt. Jeg kan faktisk hurtigt få lidt for meget af aspargesnes fade smag, men i selskab med wasabi og det andet var der en fin balance.

Til hovedretten blandede jeg virkelig det franske og det japanske (eller hvad det nu er..). Der var rejer, kammuslinger og tynde skiver af oksetyndsteg til grillen. Derudover var der bagte kartofler og et fad med hhv. asparges, rød peber, rødløg, porre og tomater til gratinering. Jeg havde købt en almindelig raclette-ost og en blå primadonna. Racletteosten er ret stærk, og jeg foretrak den mere milde blå primadonna må jeg sige.

Noget af oskekødet havde jeg ladet ligge i en sojamarinade i nogle timer. Resten kom på grillen som det var i meget tynde skiver. Jeg havde bare købt en almindelig oksetyndsteg og selv skåret den ud så tyndt som jeg kunne. Både kammuslinger, rejer og okseskiverne fungerede rigtig godt til racletten. Kammuslingerne skulle have overraskende lang tid på pladen, måske 5 minutter på hver side. Oskekødet fik bare et minut eller to, så var det klar. Vi skal helt sikkert snart lave raclette igen!

Til dessert afprøvede jeg Aarstidernes egen opskrift på ovnbagte rabarbar med vaniljeis. Rabarbar skæres i skiver og drysses med 200 gr. sukker, revet skal fra 1 citron + saften, og en hel flækket vaniljestang. Det bages i ovnen på 165 gr. i 15 min. Jeg forberedte dette i god tid, og lunede det blot i mikroen inden servering. Isen kom fra Hansen… MMmm.

Share/Save

Posted in Opskrifter, Årstider - Sommer. Tagged with .

Marengskage - sprød og blød

Denne marengskage har en sprød overflade og en svampet bund, den pyntes med flødeskum og de frugter du nu kan lide - jeg foretrækker klart jordbær eller kirsebær. 

Kagen er meget let at lave, men den har en kort holdbarhed, jeg tror max 2 dage før den skal spises - men den plejer nu også at blive spist op med det samme.

Ingredienser 

  • 5 bæger salmonellafri æggehvider
  • 300 g sukker
  • 2 tsk eddike
  • 1/2 liter piskefløde
  • evt. vaniliesukker
  • 1/2 kg frugter

Forholdet kommer sig ikke så nøje, da denne kage skal klaske sammen. Så hvis du vil have den mindre sød, så spar på sukkeret eller gør sig mig, tilsæt også det sidste af bægerne med æggehvider, som jeg ellers ikke ved hvad jeg skal bruge til.

Æggehviderne piske stive.

Tilsæt lidt efter lidt sukkeret og til sidst eddiken (det er den, der gør at denne marengskage ikke bliver tør).

Brug en flad form, dejen skal være max 2 cm høj. Forvarm ovnen til 125 grader og bag kagen i 30 minutter, skru derefter op til 160 grader og bag kagen videre i 35 minutter.

Tag kagen ud og afkøl den på en rist - den skal serveres kold.

Umiddelbart før serveringen klargøres kagen (da marengsen ellers ikke bevarer sin sprødhed)

Pisk fløden til flødeskum, jeg tilsætter altid lidt vaniliesukker til min flødeskum. Skær frugterne i mindre stykker, hvis frugterne ikke er søde nok kan de drysses med sukker. Smør flødeskummen over kagen lidt ujævnt, man må gerne se marengsen, og fordel frugterne ovenpå.

Share/Save

Posted in Dessert, Fest, Opskrifter. Tagged with , , , .

Hjemmelavet sushi

Det er ret nemt at lave sushi, det kræver blot nogle få engangsinvesteringer som rullemåtte, og så de løbende ting som sushiris, sojasovs (har man alligevel), og wasabi.

Det er lang tid siden jeg har lavet sushi. Min veninde Mie har lært mig at lave sushi, og som hun, laver jeg stort set altid kun sushiruller, eller som de hedder - makiruller. Jeg har lavet flere forskellige versioner: med rejer, dybtstegte rejer, california, tun og med vekslende tilbehør etc. Men den altid tilbagevendende eneste yndlings makirulle er, og bliver, californiarullen med laks. Jeg kunne godt nøjes med sushi udelukkende med laks som fiskeingrediens. Til 2 personer lavede jeg 3 ruller hvilket er lige i underkanten. Jeg vil mene man min. skal have 2 ruller hver for at blive mæt, men det kommer selvfølgelig an på hvem man er osv. Jeg lavede dem i aften bare som en slags forret.

Fremgangsmåde:

Læg tangen på måtten og fordel 4 skefulde ris. Flad risen ud så den er dækker det meste af tangstykket. Det må ikke være for tykt.

sushi1 300x225 Hjemmelavet sushi

Put dernæst dit fyld på. Agurker, avokado og laks skal være skåret i tynde rektangler. Jeg puttede agurker, avokado, laks og en klat majonaise i.

Makirulle fyldes med laks, avokado, agurk og majonaise

Makirulle fyldes med laks, avokado, agurk og majonaise. Dernæst rulles den forreste kant op over den bagerste kant som vædes med lidt vand. Sørg for at kanterne klistrer sammen og pres måtten godt om rullen i 20 sekunder. Læg den dernæst til at hvile i 10 min, hvorefter den skæres ud i mundrette bidder.
Ingredienser til 3 ruller:
  • 3 stykker tang (fås i pakker med 10)
  • 1 dl sushiris (og et par stænk riseddike som hældes over når de er afkølede)
  • 1 laksebøf (købes frisk, fryses derefter ned i ca. 24 timer. Tøs op i køleskab i ca. 8 timer.
  • 1 avokado
  • 1/4 agurk
  • lidt forårsløg, ramsløg, porre (kan udelades)
  • Lidt majonaise eller philadelphia

Makiruller med laks og avokado

Makiruller med laks og avokado

Dyppes i wasabi/sojasovs.

Share/Save

Posted in Opskrifter, Årstider - Sommer. Tagged with , .

Kylling i tomat

Denne her ret er ubetinget den nemmeste ret at lave. Nogensinde! Den var desuden et kæmpe hit hos sønnike på snart 1 år.

Skær løg og put dem i et ildfast fad. Hæld to dåser tomat over. Placer kyllingen ovenpå, sprøjt den med lidt olivenolie, giv den lidt salt og peber (og evt lidt grillkrydderi eller andet man har lyst til). Placer oliven rundt omkring. Giv den 1 time i ovnen på 200 gr. Server med ris, pasta eller brød og evt en salat.

Ingredienser til ca. 4 personer:

  • 1 hel kylling eller tilsvarede udskårne stykker
  • 2 dåser tomat
  • 1-2 løg
  • Lille glas oliven efter eget valg. Jeg brugte Irmas blandede med provencekrydderi.
  • Olivenolie, salt, peber, evt. grillkrydderi

Share/Save

Posted in Babymad, Opskrifter. Tagged with .