Hjemmelavet shawarma

Jeg må straks dele denne opskrift inden jeg glemmer hvordan jeg gjorde. Efter at have boet 8 år på Nørrebro, har jeg smagt alskens udgaver af shawarma med efterfølgende maveonde. Man var aldrig helt sikker på hvad det var der var i kødet og hvad kødet mon i virkeligheden bestod af (fandt dog efterhånden Nørrebros bedste og maveonde-fri som ligger på Nørrebrogade mellem Møllegade og Peter Fabers gade)…. Så derfor er det en særlig fornøjelse at lave sin egen hjemmelavede shawarma som ovenikøbet smager meget bedre end hvad man kan købe, og som man ved hvad er lavet af.

Hertil aften (ifølge madplanen først i morgen) har vi spist resterne af lammekøllen som jeg lavede i går. Der var en almindelig Carte d’or isboks fyldt med tyndt skårne strimler af lammekølle (rigeligt til 2 personer). Kødet blev marineret i ½ times tid inden det blev varmet i 10 min. på panden (men næste gang vil jeg lade det marinere lidt længere hvis muligt). Jeg serverede kødet med yoghurt sauce, cous cous, tomater, oliven og fladbrød (fra grønthandleren). Opskrifterne er vist ikke helt etnisk korrekte da der er hvidvin i marinaden og yoghurtsaucen er en blanding af tsaziki og arabisk mynte-yoghurt, men det virker og smager fantastisk.

Ingredienser til marinade:

  • Lammekølle (eller oksekød) i strimler
  • 6 spsk hvidvin
  • 4 spsk olivenolie
  • ½ tsk allehånde
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk tørret koriander
  • peber
  • salt
  • lidt tørret chili
  • et skvæt citron (ikke meget)
  • 1 fed hvidløg
  • ½ løg i tynde skiver

Ingredienser til yoghurtsauce:

  • 3 dl. kløver sødmælksyoghurt
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk tørret koriander
  • Salt
  • Peber
  • lidt tørret chili
  • En håndfuld frisk mynte
  • et lille hvidløg
  • en revet agurk (vredet for væde)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.