Denne opskrift på lammekølle er muligvis min mors misforståede version af 70’er klassiskeren lammekølle à la Provence. Nogen gange kommer der noget godt ud af misforståelser og tilfældigheder (det hedder evolution). Det er en klassiker i min familie og den eneste godkendte og helt rigtige måde at servere påskelam på.
Lammekølle
Ingredients
- 1 stk lammekølle ca 2 kg
- 10-15 stk kartofler mellemstore
- 10 stk fed hvidløg
- 7 dl vand
- 2 spsk rosmarin
- 2 spsk olivenolie
- 3 spsk salt
- 10 drej med peberkværnen
Instructions
- Hvis du har en dybfrossen lammekølle, skal du optø lammekøllen over et døgn i køleskabet
- . Skræl og skær kartofler i meget tynde skiver og placer dem jævnt på en bradepande
- Tilføj vand så det dækker ca. ½ delen af laget
- Skræl hvidløg og snit huller i lammekøllen, hvor man placerer fedene jævnt fordelt
- Placer lammekøllen ovenpå kartoflerne i bradepanden
- Gnid den med rosmarin, olivenolie og salt og peber
- Giv den 2 timer på 175 grader i ovnen
- Tilføj vand under stegningen hvis det fordamper helt
- Lad lammekøllen trække i 20 minutter efter stegning. Dæk den med folie og et håndklæde, så den holder sig varm. Skær den derefter ud i så tynde og kurante skiver som muligt. Det er lige meget, man skærer på tværs eller på langs af fibrene