Charter-aften med gambas al ajillo

   

Inspireret af den amerikanske madblog No Recipe og deres Shirley Valentine “Dinner & Movie” koncept, lavede jeg charter-inspireret mad i går. Det var faktisk ikke planlagt, men ideerne dukkede op hen ad vejen og lidt i mangel af bedre. Jeg havde en liter gazpacho til overs som helst skulle spises. Derudover havde vi lidt feta til overs fra lørdagens indiske spinat gryde (eksperimenterede med at putte feta i.. og det var lækkert). Det blev til en lækker græsk salat. Men jeg havde lyst til noget lidt mere…snasket og lækkert. Jeg kom i tanke om jeg altid har en pose tigerrejer i fryseren (egentligt som regel til skaldyrsrisotto) og hvad kunne være med lækkert end en omgang kæmperejer i hvidløg med lækkert speltbrød fra yndlingsbageren?

Jeg brugte ca. en halv pose – svarende til en hel fyldt dyb tallerken. Jeg stegte ca. 10 fed hvidløg og lidt tørret peperoncino i en riiiigeligt olivenolie. Efter et par minutter kom rejerne på (optøede, naturligvis). De fik bare et par minutter, hvorefter de blev vendt med riiigeligt bredbladet persille.

Gazpacho

Jeg har allerede Spise med Price-abstinenser og er derfor nødsaget til at afprøve alle deres opskrifter, en for en. Jeg har altid troet at gazpacho var sådan noget med at stå og skære en masse tomater i små bitte tern. Jeg er mest til doven mad, og man må faktisk sige at gazpacho er ret doven.

   

Jeg har allerede Spise med Price-abstinenser og er derfor nødsaget til at afprøve alle deres opskrifter, en for en. Jeg har altid troet at gazpacho var sådan noget med at stå og skære en masse tomater i små bitte tern. Jeg er mest til doven mad, og man må faktisk sige at gazpacho er ret doven. Især i min version – Price brødrene siger man skal pille skindet af tomaterne og kernerne af agurkerne. Det gad jeg ikke, så de fik lov at blive blendet med. Ellers gjorde jeg nogenlunde som i programmet. Jeg byttede dog sherryvinaigre ud med æbleeddike, for det var hvad jeg lige havde i skabet. Jeg fordoblede også mængden af tomater i suppen da det føltes rigtigt.

  • 2 skiver brød uden skorpe (blødes op i vand)
  • 1 kg tomater
  • 1 agurk (skrællet)
  • 3 peberfrugter (jeg brugte 3 forskellige farver)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dl olivenolie
  • 3 spsk æbleeddike
  • Salt og peber

Alt kommes i blenderen og får en tur. Serveres kold med brødcroutoner.

Bagte asparges

Hvis man er træt af rå eller dampede asparges, kan man prøve sig med at bage dem i ovnen. Her har jeg bagt dem i 15 min. med lidt salt, olivenolie og et par søde tomater i kvarte. Bagefter har jeg givet dem et stænk citron og lidt revet parmesan.

  • 1 bundt asparges (det nederste stykke skal knækkes af)
  • 2 søde tomater
  • Olivenolie, citron, salt og parmesan

Raclette

Så fik vi indviet altangrillen da Anne og Anders var forbi lørdag aften. Vi må ikke grille på altanen, så vi tændte op i racletten som min mand erhvervede sig engang i 80’erne (raclette lugter i hvert fald lidt af 80’er/70’er fondue, men det er jo faktisk et genialt koncept: grill og ostegratinering på en og samme tid)…

For at det ikke skulle være alt for kitchet, ville jeg lave noget fransk-japansk fusionsmad. Jeg havde nogle tangplader fra sidste weekend, nogle optøede rejer, en avokado og nogle asparges fra Aarstiderne. Dem lavede jeg to store makiruller ud af. Det var lidt et eksperiment med asparges i makiruller, men det fungerede virkelig godt. Jeg kan faktisk hurtigt få lidt for meget af aspargesnes fade smag, men i selskab med wasabi og det andet var der en fin balance.

Til hovedretten blandede jeg virkelig det franske og det japanske (eller hvad det nu er..). Der var rejer, kammuslinger og tynde skiver af oksetyndsteg til grillen. Derudover var der bagte kartofler og et fad med hhv. asparges, rød peber, rødløg, porre og tomater til gratinering. Jeg havde købt en almindelig raclette-ost og en blå primadonna. Racletteosten er ret stærk, og jeg foretrak den mere milde blå primadonna må jeg sige.

Noget af oskekødet havde jeg ladet ligge i en sojamarinade i nogle timer. Resten kom på grillen som det var i meget tynde skiver. Jeg havde bare købt en almindelig oksetyndsteg og selv skåret den ud så tyndt som jeg kunne. Både kammuslinger, rejer og okseskiverne fungerede rigtig godt til racletten. Kammuslingerne skulle have overraskende lang tid på pladen, måske 5 minutter på hver side. Oskekødet fik bare et minut eller to, så var det klar. Vi skal helt sikkert snart lave raclette igen!

Til dessert afprøvede jeg Aarstidernes egen opskrift på ovnbagte rabarbar med vaniljeis. Rabarbar skæres i skiver og drysses med 200 gr. sukker, revet skal fra 1 citron + saften, og en hel flækket vaniljestang. Det bages i ovnen på 165 gr. i 15 min. Jeg forberedte dette i god tid, og lunede det blot i mikroen inden servering. Isen kom fra Hansen… MMmm.