Chokolademousse

Chokolademousse er en søjle i bitrokøkkenet, og danner fundamentet for et utal af kager og desserter. Chokolademousse er ligesom frikadeller: et fundament i de fleste køkkener, og lige så mange meninger om opskriften, som der er husstande. I min research på chokolademousse har jeg stødt på mange forskellige opskrifter. Nogle opskrifter indeholder piskefløde/flødeskum, uden æg. Andre igen indeholder æggeblommer med eller uden piskefløde. Andre igen indeholder ikke piskefløde eller æggeblommer, men kun æggehvide. Det er meget forvirrende!

Her kommer basisopskriften, den grundlæggende. Herefter kan man bygge på med makroner på toppen, grand manier i moussen, flødeskum ovenpå osv. Jeg har skelet til hhv. opskriften på chokolademousse i den klassiske Bistro-bog, og den, der er på DR’s hjemmeside. Begge opskrifter giver den helt simple basisopskrift, men er udformet med mål, der ikke passer med de mål, pasteuriserede æggeblommer og æggehvider kommer i (hvilket er irriterende). Jeg har derfor tilpasset opskriften, så den stemmer overens med de små bægre, man køber hvider og æggeblommer i.

Chokolademousse skal laves dagen før – den smager bedst, når den har stået på køl natten over.

Chokolademousse

Chokolademousseskal laves dagen før – den smager bedst, når den har stået på køl natten over
Prep Time5 mins
Cook Time15 mins
Hvile12 hrs
Total Time12 hrs 20 mins
Course: Dessert
Cuisine: Fransk
Keyword: Chokolade
Servings: 6 personer

Equipment

  • Elpisker

Ingredients

  • 200 gr chokolade ikke over 70%
  • 80 gr smør
  • 4 stk æggeblommer dvs 2 bægre
  • 40 gr sukker
  • 3 stk æggehvider dvs 2 bægre

Instructions

  • Smelt chokolade og smør over vandbad
  • Pisk æggeblommer og sukker til de er lysegule og luftige
  • Pisk æggehviderne stive i skål for sig selv
  • Bland den smeltede chokolademasse i æggeblommerne. Gør det i mindre portioner ad gangen. Pisk i 3 minutter
  • Vend til sidst det hele med de piskede æggehvider

Mere med chokolade

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.