Selleri er en super umami-smagsgiver og kan tilsættes gryderetter men også bruges som primær ingrediens. Her i denne opskrift har jeg lavet en puré af bagt selleri som kan spises som tilbehør til en hovedret eller som selvstændig snack eller apero. Man kan også bruge den som pålæg eller sandwich spread for et vegetarisk alternativ til de dominerende kødpålæg. Server den med brunet smør, det giver et fint modspil til sellerien.
Ingredienser til selleripuré (1 portion)
- 1/4 selleri
- 4 fed hvidløg
- Olivenolie
- 2 stængler timian (frisk). Alternativt 1 tsk tørret timian
- Lidt salt og peber
Sådan laver du selleripuré
Skræl og skær selleriet i tern. Skræl hvidløg. Hæld det i et ildfast fad og stænk med lidt olivenolie, salt og peber. Drys med timan. Bag det i 30 minutter. Purer det hele bagefter med en stavblender og smag til med salt og peber. Server det med brunet smør eller olivenolie og en kvist frisk timian for insta-friendliness.