Fisk kan være sådan lidt kompliceret på flere planer. Det er besværligt logistisk fordi det skal være frisk. Det rangerer længere nede på listen end en oksesteg. Men nogen gange står stjernerne i den rette vinkel og alting flasker sig, og så skal man slå til og lave bagt laks med gulerødder og citronrisotto.
Bagt laks med gulerødder og citronrisotto
Når stjerner og planeter står rigtigt, skal der bagt laks på bordet
Servings: 2
Ingredients
Citronrisotto
- 1 dl risottoris (man kan godt bruge grødris men de officielle er bedre)
- 2 citroner – skræl af begge og saft af den ene økologiske
- 2 tsk rosenpeber eller almindelig sort peber
- 1 skalotteløg
- 3 hvidløg
- ½ porre kan udelades
- 1 grøntsagsbouillonterning
- ½-0,75 l vand
- 1 dl hvidvin
Laks
- 2 Laksebøffer
- 3 gulerødder
- 2 håndfulde mandler
- ½ porre
Instructions
- Varm ovnen. Skræl gulerødder og rengør porre. Skær ud i ønsket størrelse. Jeg skærer dem ud i tommeltot-størrelse til denne ret. Skræl skalotteløg og hvidløg og hak det fint. Riv citronskræl.Fordel gulerødder og porre i et ildfast fad og placer laksebøfferne på. Drys hakkede mandler på og en sjat olivenolie. Drys lidt salt og peber på. Stil det i ovnen på ca 200 grader i 20 minutter. Sauter hvidløg og skalotteløg i en god klat smør sammen med risottoris. Tilsæt hvidvin efter 1 minut og konstant omrøring. Tilsæt citronskræl. Kog vand og bland det i en kande med bouillonterning. Tilsæt lidt ad gangen til risottoen under omrøring. Tilsæt citronsaft. Skru ned på middel varme. Fortsæt indtil konsistensen er god. Smag til med salt og rosenpeber. Timingmæssigt passer det med at laksen har bagt færdig i ovnen.