Boller i karry

Alle elsker boller i karry – ikke? De fleste voksne, jeg kender, har fået det serveret som børn og serverer det nu igen til deres egne børn. I lang tid troede jeg, at boller i karry var en af de der retter fra 1970’erne, hvor man havde taget et eksotisk udenlandsk koncept (indisk karry) og fortolket det lidt (kødboller møder karry) og endt ud med en dansk version (boller i karry). Men det er faktisk ikke tilfældet. Boller i karry er ikke en kikset 70’er fortolkning en eller anden hippie har haft med hjem fra Indien, den går meget længere tilbage.

Der er helt ufatteligt mange opskrifter på boller i karry, men historien bag boller i karry er totalt fraværende (på internettet). Mad og madopskrifter er blandt andet interessant fordi det rummer så meget kulturhistorie, og historien om boller i karry rummer således elementer så forskellige som kolonitiden (karry kommer til Europa) og køkkenmaskinens påvirkning på madkulturen (fars bliver allemandseje).

Karry blev introduceret i dansk madlavning i starten af 1800 tallet bla. med kogebøgerne fra Madam Mangor (sej madblogger der huserede i starten af det 19. århunderede). Karry kom til Danmark via England, der naturligvis havde fået inspiration i kolonien i Indien.

Boller i karry er ikke med i de næste store kogebogs-bestsellere som Fru Nimb, Frk. Jensen eller Suhrs (hhv. 1888, 1901 og 1928). Alle tre kogebøger har dog flere opskrifter med karry (ål i karry f.eks) og også boller i selleri. Boller i karry er kommet senere til de danske spiseborde, nok først først efter krigen. Det er uopklaret indtil videre, hvem der opfandt boller i karry. Men en ting er sikker: boller i karry blev serveret på landet i 1950’erne i Nordjylland – det var nemlig en meget populær ret i min mors bardomshjem.

Boller i karry

Retroretten over dem alle
Prep Time15 mins
Cook Time15 mins
Total Time30 mins
Course: Hovedret
Cuisine: Dansk
Keyword: Old school cool
Servings: 4 personer

Equipment

  • 1 stavblender

Ingredients

Kødboller

  • 500 gr hakket kalv og flæsk
  • 1 løg
  • 1 spsk mel
  • 1 æg
  • 1/4 dl mælk
  • 2 tsk salt
  • 20 drej med peberkværn

Karrysovs

  • 50 gr smør
  • 6 dl kogelage fra kødbollerne
  • 1 tsk karry Det varierer fra mærke til mærke hvor stærk karryen er. Denne karry er RET stærk. Det er Madras karry fra Tiger. Andre mærker som er mildere kræver måske lidt mere karry.

Instructions

Kødboller

  • Blend løg med en stavblender. Rør alle andre ingredienser sammen med en ske. Rør godt rundt så det hele er blandet godt. Nu kan du også lave frikadellefars, men denne gang skal de koges til kødboller.
  • Varm vand op til det koger (rigeligt vand). Form farsen til små kødboller, ca en spiseskefuldstørrelse. Put dem i det kogende varnd, og lad dem koge i 8 minutter.
  • Tag kødbollerne fra når de har kogt. Tag vandet til side, det skal bruges til næste trin.

Karrysovs

  • Smelt smør i en gryde eller dyb pande. Tilføj mel og rør kraftigt, gerne med piskeris. Tilføj kogelage, lidt ad gangen. TIlføj karry og rør det godt ud. Lad det koge op og juster evt. med lidt af kogelagen hvis sovsen bliver for tyk. Skru ned og tilføj kødbollerne og lad dem simre med i et par minutter. Voilá.

Notes

Der er til 18-20 kødboller. Hvis du skal fryse retten ned, så tag kødboller fra lige efter de har kogt og put dem direkte i fryser. Når du skal servere retten efter fryser, så lav sovsen med 6 dl vand og en grøntsagsbouillonterning. 

Prøv også disse opskrifter

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.